Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
341
matrikulnummere. Saaledes ytrer lensmanden i Tanen:
Kjend-skabet til jordforholdene er i dette distrikt saa lidet, at man
paa forespørgsel ofte kan faa til svar, at vedkommende ikke ved,
om han bor paa egen eller anden mands eiendom.»
En tæller ved folketællingen i 1900 i Sydvaranger ytrer:
«Forholdet er for nogle jorders vedkommende saa indviklet, at
jeg faar ikke rede derpaa. Om f. eks. no. 21 og 34 og muligens
42 er samme jord, kan ikke opgives. No. 24 er muligens samme
jord som 43 eller 44.»
Saa ilde er det dog ikke alle steder, men da der ingen skyld
hviler paa matrikulen, kan det blive ligegyldig omtrent, enten
man sætter en gaard i en skyld af 1 eller 2 kjør.
Antallet af særskilt matrikulerede brug var efter
femaars-beretningeu i 1890 6 345, med en skyld af 6393 kjør og 65/«
faar. I 1895 var eiendommenes antal 6911, med en samlet skyld
af 6 647 kjør og 5/s faar. Forøgelsen fra 1890 til 1895 i
eiendommenes antal var saaledes 566 og i skylden 253 kjør.
Ved udgangen af aaret 1900 var eiendommenes antal 7 186,
med en matrikulskyld af 6 868 kjør og 6V20 faar.
I femaaret er saaledes eiendommenes antal forøget med 275
og matrikulskylden med 221 kjor.
Den gjennemsnitlige skyld bliver nær 1 ko (0.95 ko.).
Som maalestok for de virkelige jordbrugs antal og størrelse
samt ydelsesevne er dog disse tal af liden værdi, idet der blandt
de matrikulerede eiendomme er medtaget en hel del særskilt
skyldsatte hustomter, underbrug og slaatteland. Skj’klsætningen
i de forskjellige distrikter foregaar efter temmelig afvigende
principer, og den brugte skyldlægning af kjør og faar, efter
rentekammerskrivelse af 3dje juni 1775, kan ikke sættes i uoget
forhold til landets almindelige matrikulskyld, bemærker amtmanden.
Den officielle statistik over faste eiendomme har for 1891
ikke medtaget eiendommene i Finmarken.
Det er først i 1891, at Finmarken er med, og for at faa
sammenstilling mellem Finmarken og de øvrige landsdele er i
den officielle statistik matrikulskylden i Finmarken omsat i et
efter Tromsø amts kvæghold beregnet forhold , 2 skyldkjør er sat
til 1 skyldmark.
I efterfølgende tabel meddeles den officielle statistiks oversigt
over de faste eiendommes fordeling i Finmarkens amt 3dje
december 1900; men det er klart, efter hvad der ovenfor er oplyst, at
den beregnede matrikel overhovedet ikke i Finmarken kan gjøre
fordring paa den nøiagtighed som ellers i landet.
De i disse tabeller opforte jordbrug og jordlodder, 2 698 i
1900 (tabellen pag. 342, rubrik 4), er i den officielle statistiks
efterfølgende tabel (pag. 343) fordelt paa storre og mindre brug i 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
