- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
345

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG. 63

bliver modne, det vil sige, at bladene gulner, og at knolierne
løsner fra rodtægerne».

Mange steder ligger tælen længe i jorden, og stadig frosne
myrer forekommer som tidligere omtalt flere steder (se pag. 126).

Isbrand skader ofte de fladtliggende jorder, især inde ved
fjordbundene, hvor der er fast, tildels af ler bestaaende
undergrund og mest flad eng. Naar der om vinteren bliver mildt veir,
smelter størstedelen af sneen, og snevandet bliver staaende over den
frosne jord og fryser senere til is. Denne is bliver liggende helt
til vaaren, og det gaar sent med tiningen.

Skade ved isbrand er meget almindelig i Finmarken, meget
hyppigere end syd i landet.

Regnmængden er i Finmarken i det hele ikke stor, saaledes
for maanederne juni, juli, august og september i Sydvaranger
186 mm. og for aaret 351. I Karasjok for de 4 maaneder 244 og
for aaret 438. I Alten for de 4 maaneder 147 og for aaret 303.

Regnmængden er adskillig lavere end steder sydpaa med et
forholdsvis tørt klima.

For plantevæksten i Finmarken er den ringe regnmængde
vistnok gunstig; mere nedbør vilde gjøre sommeren end surere,
og plantevæksten end kummerligere.

De kulturplanter, som kræver gunstigere livsbetingelser,
særlig kornarterne, kan ikke med udsigt til held dyrkes i Finmarken.

Kun Altens herred og de indre dele af Talvik har ved den
forholdsvis lune beliggenhed betingelser for, at korn kan modnes;
men al korndyrkning er nu ophørt, da den var for usikker og
lidet lønnende.

Imidlertid har denne dyrkning af byg sin interesse, da Alten
var det nordligste sted paa jorden, hvor bygget dyrkedes og af
og til modnedes. Det var de kvæner, som i 1708 kom over til
Alten, som begyndte at dyrke byg her omkring 1715.

Dette saakaldte Altenbyg modnedes ikke i alle aar, ialfald
var det ikke «modning» efter almindelige begreber, om det end
naaede saa langt frem, at endel korn spirede.

I enkelte særlig gode aar modnede det fuldkomment; det
krævede til modning den samme tid som syd paa.

I ældre tid under monopolhandelen, da kornet var dyrt og
kommunikationerne vanskelige, var betingelserne for dyrkningen
af korn gunstigere.

I 1715 var russerne endnu ikke begyndt at handle med mel
paa Finmarken, og da kunde vistnok dyrkningen af byg i Alten
lønne sig.

I de sidste aar har der, som berørt, ikke været saaet byg i
Alten eller Talvik til modning, men det fremgaar af forskjellige
meddelelser, at byg har brugt ca. 100 døgn fra saaning til høstning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free