Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
I 1901 fik amtsagronom N. E. Nielsen i Alten ved et lidet
have-forsog hvede saapas moden, at den saavidt var spiredygtig; den
saaedes 6te juni, satte aks 18de juli og hostedes 12te september.
Kornavlen er efter dette i Finmarken uden betydning.
Befolkningen faar sit korn eller sit rugmel og havregryn ved
bj’tte og handel med de russiske flskekjøbere fra Hvidehavet. Er
fisket godt eller fiskepriserne hoie, kjobes mere mel og gryn end
ellers. Befolkningen, fornemlig finnerne, har i høi grad evne
til at «sætte tæring efter næring . saa at naar fortjenesten er
god og forraadet stort, fortæres der meget, men ellers kan de
ogsaa bjerge livet med utrolig lidet korn eller mel.
Poteter. Den eneste kulturplante, som foruden
fodervæksterne nu har nogen betydning i Finmarkens agerbrug, er poteten,
hvoraf der i amtet sættes noget over 2000 hl. Poteten synes at
trives og giver nogenlunde tilfredsstillende avling i de fleste, eller
ialfald i mange bygder; den vil vistnok ved omhyggelig dyrkning
vise sig lønnende paa de fleste steder.
Udsæden af poteter i amtets bygder var i 1900 2 084 hl., hvilket
med en udsæd af 275 liter pr. maal, giver 774 maal anvendt
til poteter. Med udsæden i byerne er 799 maal anvendt til
poteter. Den største udsæd er i Talvik med 927 hl., derefter
kommer Alten 736 hl., Sydvaranger 196 hl. og Nordvaranger
104 hl.; saa synker det til 36 hl i Kistrand, 32 i Loppen og
Øksfjord, 21 i Tanen, 12 i Lebesby, 10 i Næsseby, 4 i Karasjok,
3 i Koutokeino, I i Hasvik, Kvalsund og Vardø herreder. I 3
herreder, Hammerfest, Maasø og Kjelvik, angives ingen udsæd af
poteter. I Vadsø by saaes 105 hl. poteter.
Disse tal viser, at avlen af poteter ikke giver noget udbytte
ved de nordligste herreder udimod Ishavet; i regelen bliver de
ikke modne; saa tiltager potetavlen inde i fjordbygderne for atter
at aftage i indlandsherrederne.
Den gjennemsnitlige avling pr. maal af poteter angives i
Finmarken til 14.24 hl.
Foldigheden af poteter angives i den officielle statistik til
5.2; forskjellig i de forskjellige bygder fra 4.9 til 7.
Prisen paa poteter har i femaaret 1896—1900 været 5.51 kr.
pr. hl., forskjellig fra 4.26 kr. i Alten til 6.96 kr. i Tanen
fogderi.
Den samlede avl af poteter i Finmarken var i 1900 11 376
hl. til en værdi af 53 415 kr. Deraf falder 37 616 kr. paa Alten
fogderi, 9 345 kr. paa Varanger fogderi, 2 290 kr. paa Tanen
fogderi, 856 kr. paa Hammerfest og 37 kr. paa Vardø fogderi.
I de egentlige indlandsbygder, Koutokeino og Karasjok, og
langs vasdragene, hvor gaardene oftest ligger, er poteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
