- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
349

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

349

mindre aarvis -af den grund, at nattefrost om høsten undertiden
ødelægger avlingen.

Kun Alten og Talvik avler tilstrækkelig poteter til eget brug
og i gode aar noget til salg; flere herreder vilde maaske med
fordel kunne dyrke tilstrækkeligt for eget behov.

I fjorddistrikterne, hvor betingelserne for potetavl er
gunstigst, og hvor befolkningen beskjæftiger sig med jordbrug, der
vil dog nattefrost ikke sjelden sætte poteten tilbage i væksten.
Sommeren 1900 gav et yderst ringe udbytte af poteter. 1 Alten
og Talvik, hvor potetavlen er af størst betydning, var der flere
gaarde, hvor man ikke flk sæden igjen, tildels tog man endog
ikke poteterne op. Længere ud mod kysten, hvor tidlig
nattefrost sjelden gjør skade, har potetavlen vanskelig for at vinde
udbredelse, da befolkningens interesse er saa optaget af fiskeri
bedriften.

Naar uaar paa poteter indtræffer i Finmarken, lader
befolkningen sig let skræmme eller taber modet. Som følge af den
mislykkede avl i 1900 laa ikke faa steder potetagrene brak eller
blev tilsaaede med havre til foder i 1901.

Det er sagt om poteterne, at vækstdagenes antal aftager
nordover. Væksttiden skulde være kortest i Finmarken, dernæst
i Tromsø og saa i Nordland. Men overalt i disse 3 amter
maa poteterne præpareres, før de sættes ud. I Finmarken
bæres de ofte op i marts eller april, og de lægges helst side om
side (ikke paa hverandre), saa grostilken og bladrosetten bliver
kort-stilket. Poteterne sættes helst i stenet, varm jord, hvor der kun
er lidet madjord, men hvor der gjødsles meget stærkt. De plantes
ikke ud, før luft og jord er varm, og kommer derfor straks op.
Følgelig blomstrer de forholdsvis tidligt og kan saavidt være
madnyttige fra sidst i august (ja ofte endog før). Poteterne tages
op tidlig, dels af gammel vane, dels for høsthavnegangenes
skyld, dels af frygt for frost, dels fordi man mangesteds
tror, at de bliver vasne ved at staa i jorden. Kun sjelden er
potaterne «modne» ved optagningen. Dette er det, som er
aarsag til, at væksttiden synes at være kort.

Foldigheden i 1865 af poteter angaves til mellem 5 og 6 i
Alten og Talvik, 6 i Sydvaranger, 7 i Næsseby og endog 8 i Vadsø.
I 1875 angaves fra 4.8 til 7 fold for poteter. I femaaret 1896—
1900 betaltes intetsteds poteterne bedre end i Varanger (6.23 kr.
pr. hl.), og sammesteds gav poteterne 7 fold (gjennemsnit i riget 7.2).

For femaaret 1891—95 angives gjennemsnitsudsæden for
poteter i Finmarken til 4.18 hl. pr. maal og i Varanger 9.40 hl.
Avlen er for riget opført med 21.82 hl. pr. maal, i Finmarken
med 22.8 hl. og i Varanger 52 hl. pr. maal. 52 hl. og 6.23 kr.
pr hl. giver et udbytte pr. maal stort 323.96 kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free