- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
350

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 fi2

FINMARKENS AMT.

Disse tal er neppe rigtige, eller de maa ialfald benyttes med
kritik. Det kan nok være saa, at poteterne, naar de i Finmarken
stelles godt og plantes som i en have, i gode aar kan give mange
fold, og da poteterne er dyre, bliver udbyttet stort. Men man
maa ikke glemme, at de stelles og gjodsles som i en have, og at
de i enkelte aar fryser helt bort.

Der opgives tildels helt andre tal end i den officielle
statistik.

Avlen er i regelen forholdsvis lav, nemlig 4.5 ä 5.5 fold eller

14 å 18 hl. pr. maal. Prisen paa poteter dreier sig vel oftest
mellem 3 å 4 kr. pr. hl. — men her sælges i tøndevis (pr. sæk
å 100 kg.), hvad der er lettest for fragtberegningens skyld, og
prisen er almindeligst 5 ä 6 kr. tønden.

I regelen vil Kvæfjord og Trondenes i Tromsø amt
tilligemed enkelte bygder af Nordlands amt kunne levere billige poteter
til Finmarken. Somme aar har poteterne fra disse egne været
leveret frit ombord for en pris endog ned til 2.50 kr., ja 2 kr.
pr. 100 kg. Dertil kommer da fragten, der som for samtlige
landbrugsprodukter er forholdsvis høi.

Poteter har i Tanen enkelte aar givet 5—8 og et enkelt aar

15 fold, men andre aar har man ikke faaet udsæden igjen.

Poteter sættes i Alten efter Schübeler gjerne i de første dage
af juni, blomstrer i midten af juli eller nogle dage senere og
giver i almindelighed 7—8 fold. I gunstige sommere kan man
faa indtil 12 fold, og poteten giver da ogsaa spiredygtigt frø.

I Bossekop og Elvebakken samt i det hele nær sjøen er
potetavl oftest lønnende. Oppe i dalen er det ingenlunde nogen
sjeldenhed, at der indtræffer baade en og flere frostnætter, for
poteterne har naaet saa langt i udvikling, at de afgiver god
næring for folk.

1 1901 blev poteterne i Alten sat omkring 15de juni og
høstet i slutten af september og i begyndelsen af oktober.

I Kaafjord i Alten sættes i almindelige aar poteter omkring
6te juni og optages omkring 25de september - i 1901
henholdsvis 3dje juni og 15de september.

Efter Schübeler giver poteterne paa Gjæsvær 5 fold, men de
dyrkes ikke hvert aar.

Ved Skarsvaag, der ligger kun en mils vei sydsydøst for
Nordkap, har man af Vt tøndes udsæd (1 tønde =139 liter)
avlet 6 tønder vel udviklede poteter. (Schübeler).

I 1896 sattes i Karasjok i sand holdig muldjord poteter 7de
juni og hostedes 31te august. De blomstrede 20de juli. I 1897
med daarlig sommer sattes poteterne paa samme sted 21de mai,
blomstrede 15de juli og toges op 10de september. I 1899 frøs
alt i juli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free