Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
353
Beregnet størrelse i maal (10 ar) af det til korn og poteter
m. m. samt til græsfro i aaret 1900 anvendte areal:
Byg..........5 maal
Poteter......... 799 »
Turnips......... 1 »
Gulerødder....... 1 »
Grønfoder........346
Kjøkkenhavevækster paa ager 1
Tilsammen 1 153 maal (10 ar) i 1900 tilsaaet med korn og
poteter m. m. Med græsfrø var tilsaaet 17 maal.
Beregnet gjennemsnitsavling (efter udsæden i 1900) af korn
og poteter samt avlingens gjennemsnitsværdi i femaaret 1896—
1900: Af byg avledes gjennemsnitlig 17 hl., af poteter 11 376 hl.,
og avlingens gjennemsnitlige værdi var for byg beregnet til
158 kr. og for poteter til 52 596 kr.
Af udsæd falder for hvert 1 000 indbyggere i Finmarken
80.3 hl. poteter.
Dyrkbar jord. Langs de større vasdrag, i bunden af
fjordene og flere steder er der store strækninger af dyrkbart land
helt fra Alten til Sydvaranger. Saadanne strækninger findes langs
Borselven, Mæskejokka og Lakselven i Porsanger, ligesaa langs
Tana, langs Langfjorden og langs Pasvikelven i Sydvaranger.
For flere hundrede familier vilde der findes rydningsland,
hvorpaa der kunde avles hø og poteter, næper, turnips og
rimeligvis ogsaa nogle steder gulerødder. Kolonisterne vilde kunne
leve af fædrift og hjemmefiske uden at ty til havfisket. Der
vilde være afsætning for smør, ost, hø og poteter, hvilke sidste
indfores til Finmarken. Til Vadsø indføres tildels russiske
poteter fra Arkangel. Kun Talvik og Alten herreder har enkelte
aar overskud af poteter.
Det bedste bevis paa, at egnene langs de nævnte vasdrag er lidet
optagne, eller at der er god plads og liden befolkning, er det, at
især den finske befolkning som oftest har to bopladse, en for
vinteren og en for sommeren. Tømmer til husbygning er ikke
vanskeligt at erholde, og af brændeved er der birk, medens
befolkningen ved havkysten har lidet eller ingen ved og derfor
bruger torv.
Enkelte steder, f. eks. i Pasvikvasdraget, er der ørret, harr,
sik, røyr og gjedde.
Amtsagronoin Nielsen har befaret de staten tilhørende dele
af Finmarken, der antages at ville blive udnyttede som
dyrk-ningsland og bopladse i en nogenlunde nær fremtid. Der er vist-
2:1 - Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
