Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
357
særdeles hjælp af kunsten. Af jordbær og bringebær gives kun
lidet og blot paa enkelte steder.» Forfatteren meddeler, at
ritmester Krogh paa Kystad i Alten havde plantet ri (bus arcticus,
som bar frugt. Kitmester Krogh turde saaledes være den første,
som her i landet har dyrket denne plante. Om Vadsø siger
forfatteren: Klot græsløg og petersille kan vokse.»
I 1830 interesserede direktionen i Det kgl. Selskab for Norges
Vel sig for havedyrkning i Finmarken og stillede i den anledning
nogle spørgsmaal.
Svarene var tildels forskjellige. Amtmanden oplyste, at
potetavlen var tiltaget i Alten i de sidste 20 aar.
I Alten—Talvik præstegjeld og i Hammerfest kjøbstad var
der urtehaver, hvor nogle af de simpleste kjøkkenvækster
produceres. Handelsmand Ulich i Havøsund, 3 mil nær Nordkap,
gjorde i aaret 1826 en heldig begyndelse med 2 haveanlæg paa
dette sted.
Amtmanden mente, at først naar potet- og næpeavlen er
kommet ret i gang, var det tid at forsøge at indføre
havedyrkningen i Finmarken.
Keilhau oplyste i sin besvarelse, at potetavlen flere steder
var igang, men andre steder ukjendt.
I Karasjok var den saaledes forsøgt af handelsmanden. De
øvrige indbyggere paa» stedet havde meget imod poteter, fordi de
ikke kunde nydes raa, ligesom næper, som de kun spiste raa.
At opmuntre til havevæksters dyrkning var efter Keilhaus
mening vistnok meget fortjenstfuldt, men •— han vilde straks
uden omsvøb erklære — at det var et meget utaknemmeligt
foretagende. Han tog her blot hensyn til menigmand. 1 den
mere bemidlede klasse hafrde enhver, der folte lyst til at gjøre
de hidhenhørende forsøg, lettelig evne og anledning dertil. — —
— Men menigmand saa med foragt paa alt, som synes at fordre
arbeide uden at love dem fordele af første rang.
Stockfleth, som i Lebesby anstillede forsog med. havevækster,
kom til det resultat, at de ikke var saa utaknemmelige at dyrke,
som man i almindelighed havde troet. I begyndelsen af
1830-aarene bragte Stockfleth fra Finmarken tre unge finner, som med
understøttelse af Selskabet for Norges Vel blev satte i lære i den
botaniske have paa Toien for at oplæres i havedyrkning og gjøre
dem bekjendte med det slags markarbeide, der kan være
anvendeligt i Finmarken.
Præsten J. F. Holst, Stockfleths efterfølger i Vadsø, gjorde
der forsøg paa havedyrkning.
Professor Schübeler har i sit store verk «Viridarium
Norvegicum opstillet som resultat af sine vidtløftige undersøgelser
følgende erfaringer, som han samler til følgende oversigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
