- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
364

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364

FINMARKKN’S AMT.

Karasjok........0.8 km.2

Koutokeino.......0.5 »

Naar undtages fjeldfinnerne, har befolkningen fæstet bo i
Finmarken alene lokket af havets rigdomme, og af disse er
Finmarkens bebyggelse helt afhængig. Dog kan befolkningen ikke
undvære jordbruget. Det væsentligste næringsmiddel er fisk, men
der er brug for melk, og i Finmarken er man nødt til selv at
skaffe sig melk. De lange afstande gjør det udenfor byerne og
en enkelt tættere bebygget grænd ikke muligt at faa kjøbt melk til
det daglige behov. Hver familie maa have kreaturer paa sit
bosted. Dette behov er almindeligt. Faar og gjeter, endog kjør
holdes paa steder, hvor man i vid omkreds ikke øiner en
græsplet, og hvor kreaturerne saagodtsom aaret rundt for en væsentlig
del fremfødes paa kunstig maade ved fisk, havvækster og lav og
ved «ørtestraa», kjobt eller hentet lange veie. Skjønt jordbruget
i Finmarken saaledes j>aa mange steder er forholdsvis ubetydeligt,
er det dog vigtigt.

Særlig gunstige betingelser for fædrift har jo ikke Finmarken,
men naar engdyrkningen saavel som husdyrbruget i det hele staar
saa langt tilbage, selv om man stiller meget smaa fordringer,
saa er dette ikke jordbundens skyld, heller ikke den barske naturs,
heller ikke er aarsagen den, at fisket trækker arbeidskraften fra
jordbruget til fiskerierne, men det bar sin grund deri, at
befolkningen endnu ikke har indseet, hvilke indtægter de kunde have
af et veldrevet engbrug og husdyrbrug.

Faa steder kan dyrenes næring tilveiebringes saa billigt og
med saa smaa direkte udlæg som i Finmarken.

Ho kan avles til husbehov, paa fjeldet henter de sin mose,
langs kysten er der tare og tang nok, og kraftfoder har de godt
og billigt i form af affald fra fiskeribedriften.

Selv i gode fiskeaar har folk sjelden noget til bedste udover
vinteren, og det vilde være et fremskridt, om de lagde sig mere
efter kvægholdet, forbedrede sin faarerace og holdt griser. Af
melk, smør, kjød, uld og flesk kan man i mange herreder faa
solgt, hvad man kan skaffe.

I det hele er husdyrholdet i Finmarken slet; men det kan
drives op til at blive en vigtig næringsgren. For Finmarken
vilde det være en herlighed, at de over 400 000 liter melk, som
nu indføres, kjødet samt flesket og det meste smør kunde
produceres i amtet.

Ved at opdyrke hjemmejordeu og indsamle fiskeaffald, tare
og mose og ved en fornuftig sammensætning af disse foderstoffe
med ho og lidt rugmel kunde Finmarken skaffe sig rigelig
melk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free