- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
369

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT. 87

og for tidlig slippes paa indmarken i Alten. I tiden 15de til
24de juni (efter aargangen) flyttes i Alten op til sæteren, hvor
ved den tid gjerne det grove vaargræs er vokset saapas frem, at
det giver fornøden havn.

Af aarets 365 dage skal der i Finmarken fodres inde 275
dage som regel.

Regnes som dagligt foder 9.1 kg. hø, bliver vinterbehovet
2500 kg. for hver voksen ko, naar den skal fodres godt og
alene med hø.

Regnes med en avling af 250 kg. hø pr. maal, vil der for
at faa foder til en ko medgaa 10 maal, om der skal fodres
med hø alene.

Saa meget foder som 2500 kg. hø pr. ko har man ikke i
Finmarken, idet hjælpefoder anvendes i stor udstrækning.

Vinterfoder af hø pr. ko er ofte 60, 50 og 40 ja ned til 25
vog (= 1080, 900, 720, 450 kg.), hvilket bliver fra vel 4 kg.
ned til 1.75 kg. pr. dag og dyr. Og dette er det hele straafoder,
thi der gives selvfølgelig ikke halm.

Fra Tanen meddeltes tidligere, at der om høsten i regelen
ikke var mere end 20 voger eller 360 kg. hø for hvert storfæ,
som skal fødes vinteren over. Det gjælder for alle herreder
udenfor Alten og dele af Talvik, at høet kvantitativt udgjør den
mindste del af føden, surrogater fra sjøen, fra birkeskogen og
mosemarkerne den største.

Fra Vardø herred, som talte 234 kjør, meddelte lensmanden
i 1870, at der avledes paa hjemmarken omtrent 70 kofoder, hvert
beregnet til 100 voger, 1800 kg., hvorhos der indførtes fra den
russiske kyst omtrent 23 kofoder. For meget mere end det halve
behov var altsaa fjøsstellet henvist til hø fra udslaatter, tare,
tang og fiskeaffald, og dog stod dette herred i denne henseende
snarere over end under gjennemsnittet i amtets herreder.

Mængden af hø, som haves til vinterfoder, bliver saaledes
meget forskjellig efter den udstrækning, hvori surrogater anvendes.
Gjennemsnitlig opgives ca. 1 500 kg. hø til en ko, 330 kg. til en
sau og 250 kg. til en gjet, foruden surrogater af mose, tang,
fiskehoveder o. s. v.

Leopold von Buch omtaler, hvorledes man paa Mageroen skalfer
sig foder om vinteren. Man ved paa forhaand de steder under
klipperne, maaske nogle faa kvadratskridt, hvor der om sommeren
vokser græs, som ikke bliver høit, men det hører ikke op at
vokse under sneen. Midt paa vinteren skuffer man sneen bort
og drager græsset ud, høit, vakkert og friskt.

De foderstoffe, der anvendes som surrogater for bø, er
af største vigtighed for husdyrholdet. Disse foderstoffe er
tare, tang, mose, fiskeaffald samt mel; desuden i mindre mængde

24 — Finmarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free