- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
372

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3 fi2

FINMARKENS AMT.

maa benyttes med omtanke og kunde for en stor del danne
grundlaget for et forstandigt fjøsstel i amtet; men der samles
ikke fiskehoveder med omhu, og de samles og tørres ikke i den
kolde aarstid, ofte hænger de ude til langt ud paa sommeren,
halvt forraadnede, med daarligt udseende og ond lugt.

For hvalfangsten blev forbudt, brugtes meget hvalkjød, men
ogsaa brugen af dette blev overdrevet, hvor tilgangen var let,
og baade kjød og melk tog stnag.

I senere aar er fanget en hel del kobbe og hvidfisk, hvoraf
huden og spækket benyttes, medens kroppene ligger igjen i fjæren.
Enkelte, men ikke mange, benyttede kjødet til kjørene, idet de
skar op i strimler til tørring det, som de ikke straks kunde bruge.

Kommer kobben igjen i mængde, vil brugen af kjødet til
fodring vistnok blive almindeligere.

Haakjærring og anden fisk, hvoraf kun leveren bruges, kan
ogsaa opsamles og tilberedes som kraftfoder. Disse raastoffe vil
let kunne erstatte andet kraftfoder, naar de blev samlet i
tilstrækkelig mængde og godt opbevaret. Om vinteren lader
saadant kjød sig let lufttørre, medens smaasild og affald fra
sommerfisket bør saltes. Naar der ikke fodres med mere end 1—1.5
kg. tørret affald pr. ko pr. dag, har det ikke skadelig indflydelse
paa kjød eller melk.

Levergrakse, som indeholder leverens bindevævsnet med
gjenværende fedt, naar den meste tran er udvundet, bruges ogsaa
til fodring.

Skav, som er den inderste bark af løvtræerne, bruges vistnok
for meget, der hvor der er skog; fodring med meget
garvesyreholdig bark er skadelig for fordøielsen.

Birkekvist og lyng bruges kuu i foderknappe aar, men da
bruges baade birkeløv, kvister og bregner.

Et andet hjælpemiddel er saakaldt moldfoder, som er roden
af bregner. Det ansees for et godt foder og koges sammen med
andre fodermidler, som græsset af bregner, løv af rogn eller
asp eller med bedærvet hø, med furubark, birkekviste eller
hestegj ødsel.

Menneskeekskrementerne synes at have betydelig
næringsværdi. Men det hele stel med dette er noget svineri, lugten i
fjøset er skrækkelig. Dette affald har sin plads i jorden.

De fleste steder i amtet bruges en stor gryde i fjøset; heri
koges mose, tang, fiskehoveder og tildels hø; her staar kjørene i
røg og damp, og meget brændsel sløses bort; brændsel er dyrt i
Finmarken, lidet er der igjen af skog, og der er lang kjøring, saa
kunde man spare fjøsgryden, sparede man en hel del arbeide,
ligesom man kunde klare sig med mindre brændsel.

Hvis det arbeide, der lægges paa mosens sankning og hjem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free