- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
383

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

383

derfra, men dette er ikke nødvendigt, kun et libhaberi.
Kvæg-importen fra Rusland foregaar væsentlig over Vardø, og det var
mest slagtekvæg, som indførtes.

Efter toldforhøielsen paa kjød og levende kvæg falder det
russiske slagtekvæg dyrt, og indførselen er næsten standset.

Fjøsene er næsten overalt tømmerfjøse i de egne, hvor der er
lettere adgang til skog. Gammefjøsene er vistnok gode, naar de er
vel indrettede; men dette er kun sjelden tilfældet, hvorimod der
ofte er ordentlige baaser og gulve i tømmerfjøsene.

Fjøsene er gjennemgaaende for smaa, og der er lidet lys.
Næsten overalt er der en stor fjøspande med ild under hele dagen,
saa det kan være vanskeligt at se for røg og damp. Det
slagtede kvægs lunger er sort farvet af kulstøv fra denne røg.

Det er en ulempe, at fjøsene bygges helt ned paa bakken
uden grøftning, saa urinen samler sig under, tildels ogsaa paa
gulvet; dette og den daarlige ventilation gjør fjøsene kolde og
klamme med vaade vægge og tag. Torvgammerne er tørrere og
varmere, men som regel for smaa og for trange.

Fjøset er ofte en gamme.

I den gamme eller i den afdeling af gammen, hvor
husdyrene staar, er ofte mørkt og urent, saa det paa sine steder er
at tindres over, at dyrene i det hele kan leve. Hyppigt er det
for varmt og kvalmt i gammen. Værst lider sauen, som flere
steder ikke løses ud fra sin baas hele vinteren.

Ved knap fodring mister den kjødet, og paa grund af varme
mister den ulden.

Da sauen ofte staar allerinderst, hvor luften er kvalmest,
hænder det desværre, at den kreperer trods haardførhed og vane.

Men der er ogsaa rene gammer for husdyr, hvor disse har
det fuldt saa godt som i mange træ- eller stenhuse.

I enkelte herreder og særlig i knappe eller mislige foderaar
holdes der et større antal kreaturer, end man har foder til.
Følgen bliver knap fodring, tildels sultefodring om vaaren. Dog
er det blevet bedre. I enkelte herreder kan vel sultefodring i
egentlig forstand siges at være omtrent ophørt.

Jo længer man kommer fra havet indover fjordene eller
opad vasdragene, desto mindre er kreaturerne udsat for
sultefodring, og desto bedre er stellet. Grunden er den, at ved kysten
benyttes for en stor del produkter fra havet som foder, og
tilgangen paa dette foder er underkastet den samme store
usikkerhed som fiskeriet. Ved fjordbundene er fiskeriet et mindre
væsentligt erhverv, og det foregaar sjelden nær bopladsen; fjordene
fryser tildels om vinteren, og befolkningen er derfor tvungen
til at have det meste vinterfoder bjerget ind fra høsten af.
Kreaturerne bliver saaledes bedre stelte og giver udbytte ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free