Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
gjennemsnitsudbyttet til 1 000 liter, i femaarsberetningen for
1896 —1900 regnes 1 150. Maaske kom man sandheden nærmere
ved at regne 800 liter, naar hensyn tages til de vantrevne kjør
hos finnerne, og det turde hænde, at 800 liter som gjennemsnit
er for høit.
Dette hindrer ikke, at der kan gives kjør af fiumarksracen,
som melker 3 gange saa meget.
Hvad enkelte finuekjør kan yde af melk, viser efter
amts-dyrlæge Harald Olsen regnskabet fra en kreaturbesætning i Vadsø
samt fra Nyborg røgterskole. Fra en besætning i Vadsø er der
regnskab for 4 kjør i 3 aar. De blev fodret med 10 kg. hø,
knapt 1 kg. rugmel samt for knapt 2 øre sirup pr. ko pr. dag.
Det meste af høet og alt melet kogtes, sirup var iblandet
drikkevandet. Kjørene gik paa havn i ea. 2 maaneder, i hvilken tid
de fik lidt tilskud af mel, da beitesmarken var stærkt optaget.
Melkeprisen var 20 øre pr. liter. Samtlige kjør var af finnerace
og af ca. 200—250 kg. levende vægt.
Middeltallet af 2 regnskabsaar for 4 kjør var 2 316 liter
pr. ko pr. aar; med melkeprisen 20 øre giver dette kr. 463.20.
1 aaret blev forbrugt:
10 kg. hø å 7 øre i 300 dage . . kr. 210.00
7/s kg. mel å 12 øre i 360 dage . . » 37.80
For 2 øre sirup i 300 dage. ...» 6.00
Udgifter kr. 253.80
Der er et fjøsregnskab for Nyborg røgterskole for 4 kjør i
1903. Kjørene var fodret med 10 kg. ho og l/i—Va kg. rugmel
og rugklid. Der blev kun fodret med tørt hø og koldt vand.
Sommerbeitningen varede 21/s maaned, i hvilken tid ikke gaves
noget tilskud.
De 2 kjør af finnerace melkede 2 508 og 2 364 kg., de andre
af blandet afstamning, skjønt større af vækst og af god bygning,
melkede mindre, 1 952 og 1 853 kg.
Saadan melkemængde er sikkerlig en ren undtagelse.
Husdyrbrugets afkastning er i det hele liden, arbeidet
foregaar tungvindt og med liden interesse og forstaaelse. Foderet
kaldes billigt, naar det ikke medfører direkte udlæg, og en ko
er en ko, selv om den staar gjeld i 2 —3 aar. Faar eieren nogle
kroner mere for sin bedste ko, sælger han ligesaa gjerne den
som en anden. Udvalg af avlsdyr finder ikke sted, og oversigt
over dyrenes afkastning er der ikke.
I statistiken opgives gjennemsnitsprisen pr. liter nysilet melk
i 1891 i Finmarkens amt til 18.5 ore og i 1900 til 17.6 øre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
