- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
387

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

387

Disse tal maa ikke misforstaaes. Hvis melken paa de fleste
steder i amtet var afsættelig til denne pris, vilde befolkningen
fodre paa den rigelige maade, som det er almindeligt blandt dem,
der driver melkehandel fra fjøs.

Priserne kan være rigtige i Bossekop og Kaafjord i Alten,
ved Hammerfest, Vardø og Vadsø samt paa handelssteder, hvor
der drives nogenlunde jevnt sommerfiske.

Her er nemlig høie melkepriser og stadig afsætning.
Eksempelvis nævnes, at prisen pr. liter melk hele aaret rundt er i
Hammerfest og Vadsø 20 og i Vardø endog 25 øre. Den
skummede melk betales med fra 8, 10 og op til 16 ä 20 øre pr. liter
paa de forskjellige steder. Men paa de fleste steder er melken
ikke handelsartikel, og derfor stelles kreaturerne daarligt, de melker
lidet, og melken forbruges i husholdningen. Den har ikke
betydning som handelsvare. Gjennemgaaende har man paa slige steder
overmaade liden indtægt af fjøset.

Trods de høie priser paa de steder, hvor melk sælges, føres
der klage over, at melk er en lidet afsættelig vare, saaledes at
man omtrent ikke ved at nyttiggjøre den skummede melk, som
ikke finder anvendelse i den hjemlige husholdning.

Med den store afstand, som der oftest er mellem de smaa
gaarde, kan der ikke drives meierier, melketransporten vilde blive
uoverkommelig, og den melkemængde, som kan samles i en grænd,
er for liden for meieridrift.

Noget meieri eller ysteri er der ikke i amtet.

Kun i Langfjordbunden i Alten kan der maaske være melk
til et meieri, men i det hele blev med den ringe melkemængde
omkostningerne store, og med den gjennemgaaende magre fodring
vil der blive daarlig melk, og naar den kan afsættes for 15—
25 øre pr. liter, bliver dette 3 til 4 gange saa meget, som
meierierne kan betale.

I Næsseby herred er der i den sidste tid bygget flere gaarde,
saa der kanske engang kunde anlægges et meieri, naar
husdyrholdet tager sig mere op.

Til ophjælp af melkeproduktionen vilde det være, om
dampskibsselskaberne fragtede melken og tomme spand for en rimelig
betaling.

Vardø indfører melk fra Harstad, Ørlandet og tildels fra
Maalselven; under den lange transport bliver melken ofte sur.

Melkeprisen er for uskummet melk i Vardø, som nævnt,
25 øre pr. liter. Der tiltrænges 2l/a å 3’A tusend liter pr. uge.

Denne melkemængde maatte Sydvaranger alene kunde skaffe,
naar de lagde sig efter det.

Noget melk sælges i Vardø, Tanen, Maasø, Alten,
Nord-varanger og Hammerfest-Kvalsund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free