Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Fisk og fiskeaffald kan grisen gjerne faa i ikke ubetydelige
mængder. Men dette maa nødig udgjøre hovedfoderet, maa koges
og ikke bestaa af eller være opblandet med lever eller sild, der
giver fiesket afsmag. Torsk, sei, hyse og brosme er god
grisemad. Stenbit og uer maa anvendes med forsigtighed. Desuden
har man ude ved havet let for at skaffe tang, der godt kan
indgaa i foderblandingen. Naar denne bliver godt vasket i
ferskvand og kogt sammen med fiskeaffald, hørusk og lidt mel, er det
god grisemad.
2 ä 3 maaneder før slagtningen bor der, som berørt, sluttes
med fiskeaffald og tang og anvendes melmad og græs eller hørusk.
Grisen maa fodres ofte, 3 ä 4 gange daglig, men til bestemte
tider og ikke faa mere ad gangen, end den æder op.
Det flesk, man producerer paa denne maade, vil være meget
bedre end det amerikanske og vil falde billigere.
Rensdyr. Antallet af rensdyr var i 1900 74 383.
Rensdyravlen er omtalt senere under afsnittet om finnerne.
Fjærkræavl er indskrænket til lidt hønsehold.
Ved tællingen i 1890 var der 1210 høns, 12 ænder og 8
gjæs, og i 1900 1 636 hons og 9 gjæs, saa hønseholdet er
tiltaget med nogle hundrede. Den mørke, lange vinter og den
snedækkede mark gjør disse egne mindre skikkede for fjærkræavl.
Udbyttet af jordbr liget. Der er gjort et par forsog paa at
angive mængder og værdier af jordbrugets udbytte.
Landbrugsdirektor Smith regnede 1000 liter melk pr. ko og
værdi 10 øre pr. liter; tillæg af værdien for kalve 5 kr., og
værdien af slagt 70 kr. Indtægten af hornkvæg aarlig fandt han at
være 777 345 kr. Indtægt af faar aarlig, 10 kr. pr. stykke, giver
246 480 kr. Gjeter efter samme værdi 34 110 kr. og 25 000 kr.
for hestenes arbeide udenfor jordbruget. Herved fremkommer som
samlet sum for husdyrbruget 1 082 935 kr. aarlig indtægt.
Statistiken angiver avling af poteter og korn til en aarlig værdi
af 74 637 kr., eller tilsammen for amtets landbrug 1 157 572 kr.
Regnes med den i femaarsberetningen 1891—95 opgivne, laveste
pris paa melk, fremkommer et tillæg af ca. 200 000 kr.
Korndyrkningen er ophørt, og da’ bortfalder den for denne
beregnede værdi 6 245 kr., men denne jord bærer fodervækster,
der maaske kan regnes til omtrent samme værdi.
I femaarsberetningen opstilles denne beregning over den
indtægt, Finmarkens amt antages at have havt af jordbruget og
fædriften i 1896—1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
