Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
405
hvoriblandt en del af Magerøen og 4 andre mindre beboede øer
med ialt 211 beboede huse og 1 181 indvaanere eller
gjennemsnitlig 5.6 indvaanere pr. hus.
Til Kistrand herred hører 62 øer med samlet areal 43.6 km.2,
hvoriblandt Store Tamsøen er beboet med 3 huse og 18
indvaanere eller gjennemsnitlig 6 indvaanere pr. hus.
Til Lebesby herred hører 16 øer med samlet areal 14.7 km.2,
hvoraf 3 mindre øer er beboede med 4 beboede huse og 20
indvaanere eller gjennemsnitlig 5 indvaanere pr. hus.
Til Næsseby herred hører 21 øer med samlet areal 1.4 km.2,
hvoraf 1 mindre ø er beboet med 1 hus med 7 hjemmehørende
indvaanere.
Til Sydvaranger herred hører 152 øer med samlet areal
142.6 km.2, hvoriblandt Skogerøen og en mindre ø er beboet
med 21 beboede huse og 141 indbyggere.
Til Nordvaranger herred hører 4 øer med samlet areal 1.4 km.2,
hvoraf en mindre ø har 2 beboede huse med tilsammen 9 indvaanere.
Vardø kjøbstad ligger paa Vardøen med et fladeindhold af
3.65 km.2 og havde i 1900 262 beboede huse og 2 597
indbyggere eller 711.51 indvaanere pr. km.9 og 9.91 indvaanere pr. hus.
Af de mindre beboede øer i 1900 var 28 beboede med 339
beboede huse og 3 105 indbyggere eller gjennemsnitlig omtrent 8
indvaanere pr. hus.
Husbygninger. I bygningsmaaden findes der
overgangs-trin fra de solideste tommerbygninger til røgstuegammer, der kun
adskiller sig fra finneteltet deri, at væggene dannes af torv
istedenfor af tøi.
Til bygning af huse i Finmarken er tilgangen paa tømmer
mange steder vanskelig, og gammer af torv og sten er ikke
sjeldne, og var tidligere almindelige; derhos skal der skaffes ly
for alle de fiskere, som kommer til fiskeværene, og her findes da
mange steder en tættere bebygning med rorboder.
Her skal først omtales ældre beretninger om husbygningen.
De ældste boliger i Finmarken har været bygget af sten og torv,
og først i det 16de aarhundrede synes enkelte at have begyndt
at bygge tømmerstuer.
Boligerne i Finmarken omtales nemlig i en før nævnt
beskrivelse af Finmarken, skreven mellem 1570 og 1590; det heder:
«Huadt for hus ther er, da findes her ingen almindelig hus,
audit end smaa jordhuse, som er hytter, och er bygt af thörff och
steen, som först er en liden jordt stuffue, enn femb eller sex allen
wiidt inden veggie, der hos en liden koffue eller kelder, som man
kalder en gambe, at legge mad och dricke wdi om winteren for
frost. Nu haffner somme it lidet stegerhus, och somme inngen.
Men siden nogen aar forleden her begynnte at segle saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
