Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
409
og gaar ud i det frie gjennem nogle firkantede aabninger paa de
andre vægge, omtrent 3 fod over gulvet. Naar ilden er udbrændt,
saa skyver man slaaen for og samler paa den maade en syrisk
varme i stuen.»
Allerede Sommerfelt skriver, at perterne gaar nu alt mere
og mere af brug, og i deres sted bor de i tømrede stuer med
bilæggerovn, og Rode skriver, at kvænerne bor i tømmerhuse
som nordmændene.
Badstuer. Kvænerne har overført og beholdt sine nationale
badstuebad i de egne, hvor de er vandret ind og har derved
gjort befolkningen her en tjeneste, da enkelte nordmænd og
finner har taget eksempel efter dem.
Som almindelig regel gjælder, at man ikke kjender anden
form for kroppens renselse end badstuebad. Bad i elve og
indsjøer kan forekomme i den varmeste sommertid, men sjelden,
og havet er for koldt. Der er kun faa finner og kvæner, som
vasker ansigtet til daglig dags; de fleste gjør det kun, naar de
synes, de trænger det.
Omkring finnerne udbreder der sig en eiendommelig
stikkende smudslugt, som i kort tid fylder et helt værelse. Fra sin
tidligste barndom, da de vaskes daglig, vasker de aldrig sin krop.
I de egne, hvor enkelte finner har optaget den kvænske
badeskik, er de kvit denne stank.
Badstuer findes ved de fleste huse i kvænebygderne, og de
kvæner, som ikke har saadanne, bader hos de andre. Badstuen er
yderst simpelt indrettet; den er et lidet plankehus eller torvhus med
et rum, med eller nden et ganske lidet vindu og en dør. Langs
væggene er der i skulderhøide brede træbænke til at ligge paa,
og i et hjørne er ovnen, der har form som en bagerovn og
bestaar blot af løst paa hinanden liggende stene, opstablede
omkring ilægsruinmet nederst. Her fyres med ved, indtil stenene
er blevne varme. Røgen trænger ud gjennem den aabentstaaende
dør, hvis karm derfor altid er sværtet oventil. Paa en kvænsk
bondegaard bades der lordag eftermiddag, men der er ofte en
badedag til i ugen, og i onnetiden endog tre badedage. Naar
røgen er trukket ud, er alt gjort istand til badet. Det er enkle
greier, man bruger: en stamp med koldt vand og en med varmt
vand til fælles afbenyttelse, et stykke sæbe, en del birkeris og
1 eller 2 krakker.
Man faar stuen fuld af damp ved at øse vand paa de varme
stene. Naar der er passelig heelt, gaar hele familien, mænd,
kvinder, børn og tjenestefolk til badstuen, ikke alle paa en gang,
men lidt efter lidt. Naar fremmede er tilstede, bader ofte
kvinderne før eller efter mændene, men oftest bruges badet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>