- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
420

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

FINMARKENS AMT.

lommen til blækhus. En binder garn, en lapper paa en stovle,
3 gutter med benene opunder sig spiller kort, og en øver sig paa
et gammelt akkordium. Hertil kommer grupper af konverserende,
hvis samtale mest handler om seilads, om lodden, om priserne i været.

Hverdagslivet i en rorbod, naar fiskerne mange gange i flere
dage paa rad paa grund af storm og uveir er hindrede fra at
komme paa sjøen, er ikke tiltalende.

Luften bedærves ved de mange mennesker, som er
sammenpakkede i et forholdsvis lidet rum, ved uddunstningen af dem
og dampen af deres ofte vaade og smudsige klæder, som hænger
for at tørre. Hertil kommer rogen fra de mange fiskegryder, som
daglig koges i rorboden, og lugten af den megen søle og griseri,
der samler sig paa gulvet og under briskerne. Oftest bliver alt
dette liggende under fisket, uden at rorboden bliver rengjort og
udluftet.

Drikkevand paa fiskeværene. Paa fiskeværene i Finmarken
er drikkevandet ikke altid saa godt og rent, som det burde være. Paa
de fleste er der vistnok tilstrækkeligt vand, skjønt det kan blive
knapt nok i aar med rigt fiske og mange folk; derimod er vandet
ikke beskyttet mod forurensninger. De fleste steder er der brønde,
dækket med en liden træoverbygning; men der er ikke
beskyttelse mod tilsig af overfladevand, skjønt brøndene ofte ligger
midt inde i bebyggelsen.

Der har gjentagne gauge været ydet bidrag af
medicinal-fondet til gravning af brønde, saaledes paa Gjæsvær, Finnes
paa Ingø, Ytre Ingø, Leirpollen ved Gjæsvær, Gamvik, Laukholmen
paa Ingo, Rolfsøhavn, Sandfjord ved Nordkyn, Holmen i Nordre
Honningsvaag, Heines.

Ogsaa drikkevandets beskaffenhed paa fiskeværene er
undersøgt af dr. 1". Ustvedt.

Enkelte vær faar godt og rent vand fra smaa elve ; men er
der som f. eks. i Nordre Honningsvaag et stykke vei til elven, og
en brønd inde i selve været, saa søger fiskerne ikke til elven,
før der bliver lidet vand i brønden.

Paa Finnes paa Ingo er en del brønde, men de giver ikke
vand nok, eller det er udrikkeligt. Imidlertid er der anledning
til at faa bedre vand ved anlæg af brønde, hvis omgivelser ikke
gjødsles.

I Gjæsvær og omegn er der flere brønde, nogle er brugelige,
men det er næsten overalt myrvand paa Gjæsvær. Der er
anledning til at faa bedre brønde paa Gjæsvær.

I Kjelvik tages vand fra en elv, og der er endog lagt en
ledning ned i været. Elven er temmelig liden, og nede paa
sletten er en aaben og ubeskyttet brønd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free