Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
423
i Sydvaranger, ialt 49 personer. Distriktets samlede befolkning
udgjorde ved udgangen af 1870 1477 indvaanere, hvoraf 216
var nordmænd, 563 finner, 659 kvæner og 39 blandingsfolk.
Det er her i Sydvaranger, at der i de sidste aar har været
forsøgt en kolonisation ved det i 1899 stiftede Selskab til fremme
af Finmarkens jordbrug .
Allerede for længere tid siden har professor Friis i et utrykt
skrift udtalt sig om kolonisation i Finmarken.
Som steder, hvor der er storst overflod af rydningsland, og som
særlig egner sig for flinke norske kolonister, nævner han de store
dalforer i Porsanger, Tanen og Sydvaranger. Naar de tidligere
bosatte saa sine naboers drift, saa at de fik mere ho, poteter,
melk af kreaturerne etc., og ved salg meget mere for sine
produkter af smør, slagt etc., saa vilde de tage efter og begynde at
kappes om at udbringe ligesaa meget og faa ligesaa god betaling.
At se et pent fjøs hos naboen og bedre stel i det hele i
modsætning til eget svineri og sultefodring vilde utvilsomt
efterhaanden bringe efterligning.
Men for at faa nye norske kolonister derop iblandt kvæner
og finner maatte der ikke blot opmuntring og oplysning om
forholdene, men ogsaa understøttelse til reise, husebygning,
skattefrihed de förste aar, indtil vedkommende havde faaet hus op og
ryddet saa meget land, at han kunde klare sig nogenlunde med
kone og børn. Det vilde derfor være en god ting, om man paa
et kart kunde have angivet de bedste rydningspladse, navnlig
paa grændsen mod Finland og Rusland, hvorhen man især kunde
opmuntre folk til at flytte. Da dette imidlertid ikke er gjort,
vilde det være af interesse, at en agronom paa en reise i hine
egne, som jo undertiden af saadanne foretages, leverede en
fortegnelse og angivelse af bopladse, der kunde komme til
almindelig kundskab. Dersom det paa denne maade kunde lykkes at
blande den kvænske kolonibefolkning op med norske kolonister,
der holdt fast paa sit sprog og nationalitet, vilde dette utvilsomt
have fornorskende indflydelse.
Det maa indrømmes, at den kvænske kolonist i regelen
klarer sig bedre og staar sig bedre paa samme terræn eller under
samme vilkaar end den norske. Flere af disse i Sydvaranger
er velstaaende.
Ligeledes maa det desværre indrømmes, at den norske kolonist
ikke holder saa meget paa sprog eller udmærker sig ved nogen
nationalstolthed, saaledes som tilfældet er med kvænerne. Der
maatte derfor baade opmuntring og understøttelse til for at holde
disse oppe mod hine. Som det nu er, synes nordmændene næsten
at sætte en forfængelighed i uden nødvendighed at kunne tale
kvænsk, finsk og russisk (f. eks. i Hammerfest). Nordmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
