- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
426

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 FINMARKENS AMT.

veie, var det tvilsomt, hvorledes det vilde gaaet. Jorddyrkere
kan slaa sig igjennem deroppe, og mangen norsk ungdom, der
har fristet nybyggerlivet i Nordamerika, har ganske sikkert døiet
mere ondt end de, som er dalet ned i Finmarken.

En norsk kolonisation af Sydvaranger vil vistnok tilsidst
krones med held. Pasvikdalen med dens hjælpekilder maa kunne
nære en ikke ringe befolkning, og nordmænd maatte her kunne
finde sig tilrette, ligesaavel som kvæner.

Men skal arbeidet lykkes, maa det være mænd udrustede
med arbeidskraft og vilje til lier at grunde sig et hjem, og nogen
tid vil det vel tage, før de rette folk til dette arbeide kommer
paa alle nybyggerpladsene.

Vækstlivet.

Finmarken ligger under nordlige breddegrader og dets kyst
beskylles af Ishavet, fra hvilket de kolde vinde med taage naar
langt ind i fjordene og stryger henover alle flader og vidder,
som ligger ubeskyttede til.

Vinteren er, som før omtalt, lang og solløs og paatvinger
naturen en lang dvale. Plantelivet bliver under de strenge
vilkaar snaut og karrigt. Og alligevel er det, sammenlignet med
plantelivet paa andre steder af jorden, der ligger lige langt mod
nord, forholdsvis rigt; ja, paa steder med en gunstig beliggenhed
kan der være en vegetation, som man maa betegne som særlig
frodig, selv sammenholdt med sydligere bredders.

I de nordligste egne bærer vistnok vegetationen synligt spor
af Ishavets nærhed og det kolde drag fra dette. De steile
fast-landskyster og øer er træløse og golde, og der, hvor havet staar
direkte paa, er fjeldet ofte næsten eller ganske nøgent.
Landskabets almindelige farve bliver da fjeldgrundens egen.

Oppe paa de forholdsvis flade fjeldstrækninger, der er mange
og vide, baade paa øerne og i det indre af amtet, blæser ogsaa
de kolde vinde og kuer plantevæksten, saa den bliver knap
og lav.

Men saasnart der er ly at finde, tager vegetationen sig op.
Selv paa de nordligste øer yderst mod Ishavet er der i beskyttede
bugter ofte en stor forskjel at se.

Den franske botaniker Martins, som fulgte
Kechercheekspedi-tionen, skriver 0111 Hornvik, der ligger ved foden af Nordkap og
i ly af dette fjeld:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free