Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.EKSTUVET
427
Hvor blev vi ikke behagelig overraskede ved at befinde os
midt i den rigeste subalpine eng! Det boie græs naaede os til
knæerne, og vi gjenfandt ved Europas ydergrændse blomster, som
vi saa ofte havde beundret ved foden af Schweiz’s alper, og
ligesaa kraftige, med ligesaa straalende farver og tildels større
end der.»
Forfatteren sigter her til saadanne planter som halblom
(irol-lius europæus), skogstorkeneb (geranium silvaticum), skogforglemmigei
(myosotis silvatie.a), guldris (solidago virgaurea), madsyre (rumex
acetosa), sloke (anthriscus silvestris); disse planter har nemlig en
vid udbredelse og vokser ligesaavel paa Mellemeuropas fjeldsider
som i vort lands birkelier paa fjeldene og trænger, som det sees,
hos os helt frem til den nordligste ø.
Ialt er der paa Magerøen fundet noget over 200
blomsterplanter, hvoraf de fleste hører hjemme i de arktiske egne. Paa
Nordkap med dets nærmeste omgivelser er der over 100
blomsterplanter, de fleste paa dets sydlige heldning. Oppe paa plateauet
vokser der kun faa af vort lands mest haardføre planter, som
fjeldsmellen (silene aeaulis), fjeldpryd (diapensia lapponica) og et par
arter sildre (saxifraga oppositifolia og stellaris). Desuden kræklingen
(empetrum nigrum), dvergbirk (betula nana) og nogle vidjer fsoni salix
myrsinites, lapponum og polaris), der alle smyger tæt henad jorden.
Den øvrige vegetation er mest laver, graa, gule eller sorte som
klippen, hvorpaa de vokser. Disse laver gaar helt op til den
øverste høide paa Nordkapplateauet.
Som et andet eksempel paa plantevæksten paa disse
nordligste øer kan Havøen i Maasø herred tjene. Denne ø er ca. 7 km.2
stor og styrter paa tre sider steilt i havet, men paa sydsiden
skraaner den langsomt ned mod Havøsund; oventil er der en
flad slette. Den er grøn næsten til den øverste høide, nederst
er der græs og halvgræs-arter; af disse sidste især rarex rariflora,
der giver myrerne i forsænkningerne et tæt grønsvær, og videre
er der her nogle vidjer, der danner låve krat. Paa den øverste
halvdel af fjeldet vokser dvergbirk og derhos de vækster, som
er nævnt fra Nordkaps øverste flade. Men oppe paa fjeldsletten
er der kun endel laver og nogle haardføre moser og en og anden
blomsterplante i fordybningerne, hvor der er lidt ly. Paa øens
østside er der noksaa frodige lier, hvor græsarter, som engrap (poa
pratensis), fjeldrap (poa alpina) og sølvbunke (aira cæspitosa) kan
naa en høide af opimod s/» m. Ved fjeldets fod snor der sig
langs sundet en frisk grøn engslette.
Indover fjordene bliver det efterhaanden frodigere, især da
i de mange bugter og tverarme, hvor der er ly for de
barske vinde. De langs jorden liggende buske reiser sig og
forener sig til krat; saa bliver birken høiere og enstammet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
