Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
FINMARKENS AMT.
danner skog. Allerede ved Altenfjordens sidegren Langfjorden
er der saaledes f. eks. paa flere steder vakker birkeskog, hvori
enkelte træer kan naa op til en høide af 11 m.
Men forst helt inde i bunden af fjordene og i de dalfører,
som munder ud der, er det, at den vakreste og rigeste vegetation
findes. Her er det, at Finmarkens flora er frodigst.
De grønne, friske strande i de indre dele af Altenfjorden
eller i Varangerfjorden, de tætte krat af vidjer eller andre
buske, og baggrunden indrammet af de frodigste birkelier og
i Alten delvis tillige af furuskog virker overraskende i saa
nordlige egne.
Finmarkens flora er særlig studeret af forstmester J. M.
Norman (pag. 2(j), og hans Norges arktiske flora i 4 bind er det
vigtigste kildeskrift for vækstlivet i det nordlige Norge.
Nedenfor er til oversigt over Finmarkens flora omtalt
planteselskaber fra de forskjellige lokaliteter Saaledes er
sammenstillet de planter, som særlig holder til paa fjeld, i skog, paa
myr og strand o. s. v. Dette er ikke saa at forstaa, at planter,
nævnte for en bestemt lokalitet, er bundne fast til denne.
Tvertimod er planterne i Finmarken hyppig og almindeligere end
længere syd ikke saa nøie paa voksesteder; saaledes kan f. eks.
typiske myrplanter som multen vokse paa tørre steder, og
omvendt hænder det ogsaa, at planter, som egentlig hører hjemme
paa tørre steder, vokser paa myrerne.
Plantelivet paa fjeldmarken. Paa de flade fjeldstrækninger,
der er saa almindelige og vide i Finmarken, er plantevæksten
kun sparsom og ensformig.
Træer er der ikke paa disse høideplateauer og gjerne heller
ingen større buske, undtagen hvor der er ly i forsænkninger.
Den vegetation, som frister sin kummerlige tilværelse paa
udsatte, veirhaarde steder, er låve vækster, mer eller mindre
fladtliggende og knugede mod jordbunden. Over store strækninger,
som paa Varangerhalvøen, mangler omtrent al vegetation. Marken
er dækket af sten og grovt grus, og kun her og der er der lidt
lav eller en moseflek, og kanske en eller anden blomsterplante
i ly bag stenene.
Andre steder er marken, saa langt øiet rækker, hvid af
lavarter i et tæt sammenhængende dække. Den almindeligste af
alle laverne her er renlaven (cladonia rangiferina), af finnerne kaldt
jcegel, som er en fællesbetegnelse for lav og mose. En anden
meget almindelig lav er islandsklaven (cetraria islandica). Naar
laverne vokser sammen i saadanne store masser, raader de
grunden omtrent alene. Kun sjelden dukker der op af det låve,
graahvide dække repræsentanter for de andre plantegrupper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>