- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
429

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

429

og derfor er det, at lavmarkerne virker saa ensformig og
trættende.

De buske, som vokser her og der paa fjeldsletterne, er gjerne
saa smaa, at de kan kaldes dvergbuske. Selv dvergbirken (betida
■nana) er ofte bleven krybende med grenene liggende
espalier-formig henover grunden. Jordens mindste pilart, fjeldmopilen
(salix herbaæaj, holder til her, men helst, hvor det er lidt fugtigt.
Den faar hvert aar kun et par, i hoiden neglstore blade.

Polar-vidjen (salix polaris), som ogsaa er meget liden, vokser
spredt her og der, men er ikke paa langt nær saa almindelig som
fjeldmopilen. Dens nordgrænse er paa Magerøen omtrent ved
71° 4—5’. En tredje art, rynkevidjen (salix reticulata), trives paa
noget fugtigere steder.

Almindelige planter paa de tørre fjeldmarker er rypebær
(aretostaphylos alpina), paa finsk garanas-muörje (ravnebær). Den
er en liggende lyngplante med store, sorte og saftige bær, og
bladene er om høsten vakkert rødfarvede. Andre planter i
lavmarkerne er de lidet anselige: fjeldkattefod (gnaphalium alpinum),
trefingerurt (sibbaldia procumbensj, som hører til rosefamilien og
har meget smaa, gule blomster, en art siv (juncns trifidus), samt
af frytlearter især luzula spicata og arcuata. Desuden staar blandt
laven en star, carex pedata, som i det sydlige Norge er meget
sjelden, og af græssene især en art rap, poa cæsia.

Foruden disse lidet iønefaldende vækster er der ogsaa spredt
paa fjeldsletterne andre planter, som ved sine farver tiltrækker
sig opmærksomhed, saaledes vokser den lille, lyngagtige fjeldpryd
(diapensia lapponica) sammen til tætte matter, som kan være helt
hvide af talrige, store blomster, og fjeldsmelden (silene acaulis)
danner ligeledes ved sin stærke forgrening pudelignende samlinger.
Den bærer rode blomster ofte saa tæt, at dens matter faar
farve af dem.

Er fjeldmarkerne fugtigere, saa det bliver sump eller myr,
saa skifter vegetationen karakter, og da bliver for en stor del
græslignende planter raadende. Især er der mange star (som
carex rigida, alpina, lagopina), og de vakre arter med sortagtige aks
(saasom carex pulla, atrata og rariflora) er ganske almindelige.
En del forekommer sjeldnere, som carex parallela, capitata og
ro-tundata, samt microglochin, og kun i det vestlige af amtet vokser
carex misandra. I det indre Finmarken er der en starart (carex
tenuifloraj, som kun er fundet et sted til i landet, nemlig i Øvre
Kendalen. Paa myrerne er af egentlige græs især en art bunke,
aira alpina. samt trisetum spicatum og vahlodea atropurpurea
almindelige. Nogle sivarter er der ogsaa paa sumpet land paa fjeldene
! saaledes juncus triglumis, biglumis og arcticus), samt af frytle især luzula
uahlenbergii, der næsten udelukkende tilhører det arktiske Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free