Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 FINMARKENS AMT.
og node ved roden en roset af græslignende blade, vokser paa
nogle fjelde, f. eks. paa Borras i Alten, paa Silfarvarre og
Svær-holtfjeldene. Ligesom de to foregaaende tilhorer ogsaa denne
udelukkende de to nordligste amter. En meget nærstaaende form
af den er strandnelliken (armeria maritimo), der er en velkjendt
plante paa landets sydligere strandkanter helt op til Lofoten, og
heller ikke helt mangler i amtet.
Paa Sakkabani i Alten findes ligeledes en meget sjelden
plante, som savnes i landets sydligere egne, nemlig en art
solblom, arnica alpina med gule blomsterkurve. Paa nogle faa
fjelde i amtet er der ogsaa et lidet græs, en art marigræs,
hiero-chloa alpina, som kun er fundet i landets nordligste egne.
Vegetationen i skog og lier. Paa sydligere breddegrader er der
fra toppen af fjeldet og ned til dets fod flere vækstbelter med mere
eller mindre tydelig afgrændsning. Hvert belte har sin
eiendommelige vegetation med plantearter, som udelukkende eller dog
fortrinsvis tilhører det. Antallet af disse belter aftager, jo
længere man kommer mod nord, og forskjellen mellem dem bliver
mindre for tilsidst, i de fleste arktiske egne, helt at udviskes.
Vegetationens karakter veksler her ikke væsentlig med høiden
over havet, men kun efter stedets beliggenhed, efter underlagets
geologiske beskaffenhed eller fugtighedsgrad etc.
Saaledes er det tildels ogsaa i Finmarken. Vistnok er det
saa, at ialfald i de mere kontinentale dele af amtet afløser
birkeskogen længere nede paa fjeldsiderne, og enkelte steder endog
furuskog plantelivet fra det egentlige snaufjeld. I skogens ly
vokser da frem arter, som er mer eller mindre ukjendte ovenfor
skogen. Disse er dog stærkt opblandede med planter fra
høi-fjeldet, og selv helt ned til havets niveau, til strandkanterne, vil
et stort antal, ja, de allerfleste af høifjeldets arter gjenfindes i
vegetationen.
Det er her et og det samme floraelement, som raader
gjennem alle høider over havet, nemlig det, som tilhører
arktiske egne overhovedet. Kun paa særlig gunstige lokaliteter som
paa de lavere fjeldsider og langs elvene i dalbunden er der
betingelser tilstede ogsaa for planter, som horer hjemme under noget
sydligere himmel.
Som nærmere omtalt under afsnittet om skog, bestaar ikke saa
faa af amtets skoge af furu (pinns silvestris), paa finske bcecre.
Som egentlig skogdannende optræder furuen nu kun i de indre
dalfører, medens den aftager i mængde og i størrelse ud mod kysten;
og i de ydre kystegne mangler den eller forekommer som en
sjel-denhed og i forkrøblet form, som paa Stjernøens sydside, hvor der
paa neset ligeoverfor Korsnes skal vokse et par smaa furubuske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
