- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
436

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

436

FINMARKENS AMT.

en kun 5 cm. lang gren var ialt 22 saadanne. Af finnerne
kaldes ribs vidne-mwrjet (vinbær).

I den ytre del af amtet er der jordbær (fragaria vesca) paa
flere steder, helst dog i lierne nær fjordbundene. I Østflnmarken
er planten imidlertid sjelden. Medens bær i Nordvaranger, hvor
den vokser paa Storfjeldet paa Mortensnes, kun modnes i varme
somre, bliver de i regelen hvert aar modne i Loppen og
Hammerfest distrikter. I Talvik bliver der i nogle aar solgt lidt jordbær.
I Store Lærrisfjorden i Hammerfest er der i gode aar masser af
jordbær, efter hvad der berettes, saa det i slutten af juli 1858
saa ud som et rødt klæde var udbredt over jordbærflekkerne, og
der kunde antagelig da have været indsamlet 1—2 hektoliter.

Sammen med de her opnævnte planter optræder imidlertid
i lierne de fleste af de under snaufjeldet beskrevne arter; i de
sydlige dele af landet gaar disse slet ikke eller dog sjelden
nedenfor birkegrændsen.

Som en mærkelighed kan anføres, at selv strandplanter
undertiden er observeret i birkelierne, saaledes strandarven (halianthus
peploides) i Nyborg.

Paa meget fugtige steder i lierne vokser to af vore sjeldneste
star, nemlig carex lieleonastes i Nordvaranger og i det indre
Finmarken, og paa det sidste sted tillige carex laxa, men kun paa to
fjelde, dens eneste voksesteder i Norge.

Vidjekrattenes og elvebreddernes vegetation. Med liernes
birkeskog, krat og urtebestande konkurrerer elvebreddernes
planteselskab i frodighed og blomsterrigdom. Her er det foruden oren
vidjerne, som raader, eller ogsaa de store bregners klynger.
Elvenes bredder er dog langtfra den eneste lokalitet for vidjerne.
Tvertom har disse en meget vid udbredelse ogsaa andensteds i
Finmarken. Saasnart bunden er fugtig, vil der let danne sig
vidjekrat, og paa myrerne kan disse naa en overordentlig frodig
udvikling og være saa tætte, at det endog er vanskeligt at trænge
gjennem dem; dette er f. eks. tilfældet paa Østfinmarkens store
myrer. Ogsaa ovenfor trægrændsen er der vidjekrat, men her
naar de gjerne ikke saadan høide og tæthed som i dalbunden,
og ofte er buskene endog helt nedliggende og tiltrykte mod
underlaget. Ogsaa ud mod havet aftager krattenes mægtighed
og høide, og låve, krybende smaabuske træder paa de yderste
øer istedenfor de indre dales vel udviklede og frodige krat.

De arter, som deltager i dannelsen af vidjekrattene, er: de tre
graavidjer, salix lanata, finsk vilggis-sieägga (hvidpil), glauca og
lappo-num, som alle er almindelige. Den første, som er let kjendelig ved
sine brede, hvidlodne blade og lysegule, silkehaarede rakler, kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free