Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
blive indtil 2l/s m. høi i disse nordlige trakter. De to andre,
som har smalere og ikke saa tæthaarede blade, kan ogsaa opnaa
en ellers usædvanlig høide her, saaledes er salix glauca seet 2 m.
høi og salix lapponum indtil 3 m. Foruden graavidjerne er der
nogle grønbladede vidjer, som salix nigricans og salix phylicaefolia,
finsk rufsis-siedgga (rødpil), der begge kan blive meget høie i
Finmarken og faa en træagtig vækst. Den førstnævnte kan naa
en høide af indtil 10 m., og salix phylicaefolia kan I »live H m. høi.
Almindelige er ogsaa salix myrsinites med stive, glinsende blade
og salix Jiastata, som er lavere af vækst end de foregaaende og
ikke naar stor høide: salix hastata noget over 1 m., salix myrsinites
sjelden høiere end Vs m.
Seljen (salix caprea), der af finnerne kaldes sallja, danner
ogsaa ofte krat i amtet og kan her blive træagtig og indtil 9 m.
hoi, saaledes i Alten.
Paa enkelte steder dannes vidjekrattene af istervidjen (salix
pentandra), der har glinsende blade og gule, vellugtende rakler, og
som f. eks. ved Vina i Alten kan blive over 9 m. hoi. Denne
art kalder finnerne visskis-siedgga (gulpil).
Ved Tanaelven vokser salix vagans |3. cinerascens, en omtrent
meterhøi busk, som ikke forekommer ellers i landet. Paa nogle
faa steder i amtets vestlige del findes ogsaa den lille salix arbuscula.
I de egentlige vidjekrat, hvor buskene staar saa tæt sammen,
at deres grene berører hinanden og flettes sammen, vil bunden
paa grund af det tætte løvtag ikke komme til at faa saa meget
lys, at andre planter kan trives der. Kun de mere aabne krat
giver plads og lys nok for en bundvegetation.
En plante, som er hyppig at se i vidjekrattene i Finmarken,
er mjødurt (spiræa ulmar ia), af finnerne kaldt haissa-suöinek
(lugtegræs), et navn, som de ogsaa anvender paa andre lugtende
vækster. Desuden findes de fleste af de under lierne nævnte
høie urter ogsaa i vidjekrattene, ofte blandede med store bregner,
hvoraf enkelte optræder i saadan mængde, at de danner bestande
for sig. Dette er f. eks. tilfældet med den pragtfulde strudsebregne
(struthiopteris germanica), hvis indtil 1.5 m. høie blade tilsammen
danner en vid tragt, der med sin nedre, smale del omslutter
andre, men smaa og sporebærende blade, som i moden tilstand
er brunfarvede. Almindeligere end denne er brod-telgen (polystichum
spinulosum) og skogburknen (asplenium filix femina), samt ormetelgen
(polystichum filix mas), som alle tre kan have over 1 m. lange
blade. Ogsaa en del mindre bregner forekommer her, som den
tredelte sidselrod (polypodium dryopteris) og taggbregnen (aspidium
lonchitis), der har meget smale blade.
I bregneklyngerne vokser ofte sløken (angelica silvestris), paa
finsk acanbpsska (tordengudens sloke).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
