- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
438

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

FINMARKENS AMT.

Undertiden finder man ogsaa blandt bregnerne bringebærbuske
(rubus idæus); denne har flere navne paa finsk i de forskjellige
egne. I Tysfjord heder den f. eks. bçsso-muörje (hvalbær), i
Kanen efter bærets form gippere-muörje (huebær). Denne busk
er dog ikke almindelig, den forekommer kun i de vestligste
dele, men der paa sine steder i mængde, saaledes f. eks.
ved Langfjordens bund, hvor der endog i gode aar indsamles
til salg.

Ved et par af elvene vokser amtets eneste rose, nemlig
kanel-rosen (rosa cinnamomea), som finnerne kalder teskes muor
(tornetræ). Den forekommer dog kun i ringe mængde; nogle buske
er der paa et par steder ved Altenelven og ved Tana i nærheden
af Polmak.

Solbær (ribes nigrum) har flere voksesteder ved Pasvikelven,
hvor den i enkelte aar kan faa fuldmodne bær.

Især omkring Altenelven findes myricaria germanica, en
blaagrøn busk med smaa, naaleformede blade og lyserøde
blomsteraks. Ved Raipas og ved Eibyelven er der særlig større mængder
af den paa de sandige bredder.

I Finmarken hører ogsaa hjemme rubus arcticus, som er nær
beslægtet med bringebærbusken, men som er meget mindre end
denne, idet den oftest ikke hæver sig mer end en 10—20 cm.
over jorden. Den har i vort land den væsentligste udbredelse i
de nordligste egne. I Finmarken vokser den langs de større
vasdrag, flere steder i mængde, og er med sine vakre, røde
blomster en pryd for elvebredderne. Dens røde bær er spiselige
og har en eiendommelig fin aroma; dog modnes de ikke i alle
somre, og i enkelte trakter, især ud mod havet, sætter planten
heller ikke altid frugt. I Tanen indsamles bærene til salg. I
Karasjok by, hvor planten er almindelig, staar den endog i engene
mellem husene. Langt større udbredelse end hos os har
åkerbær-planten, som denne plante heder paa svensk, i svensk Lapmarken,
Finland og Rusland, hvor den ogsaa bærer rigeligere frugt.

Af andre planter, som forekommer paa elvebredder i amtet,
kan nævnes:

Den gulblomstrede, vilde valmue (papaver nudieaule), som i
mængde vokser ved elven lige indenfor Storvatn i Talvik, og som
desuden ogsaa findes ved Østerelven i Nordvaranger, samt et sted
indenfor Troldfjorden i Tanen.

En star, sennegræs (carex aquatilis), er flere steder meget
almindelig, som langs Pasvikelven, hvor der paa bredderne og paa
holmerne i elven er hele enge af den.

Ved elvene vokser ogsaa to arter rorhvein, calamagrostis
stri-gosa og lapponiea, af hvilke den sidste ikke Andes söndenfor
Ofoten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free