Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
443
eier sammen med en art vandaks (potamogeton gramineus). En
sjeldnere art, myriophyllum spicatum, er ogsaa iagttaget paa enkelte
steder i amtet.
Hist og her findes blcererod (især utricularia vulgaris), som
holder sig flydende i vandet ved luftblærer. En gul vandlilje,
nuphar pumilum, er fundet ved Tsjoalbmejavrre i Sydvaranger.
Begge arter isoetes er ogsaa iagttagne i Sydvaranger. I)e er
meget uanselige planter og bestaar kun af en roset af korte, stive
og græslignende blade.
Paa de sumpige bredder omkring vandene er der ofte tætte
samlinger af elvesnelden (•equisetum flumatile) eller myrsnelden
(equi-setum palustre).
Det i det sydlige Norge paa denne slags lokaliteter saa
almindelige græs, tagrør (phragmites communis), er i Finmarken
meget sjeldent og findes kun i Landersfjord vatn i Laksefjord distrikt
og i Pasvikelven.
I smaapytter ofte ved husene vokser ofte et lidet græs,
cata-brosa aquatica.
Paa fugtige steder ved vande eller paa strandkanter, men
kun i Østfinmarken er der ogsaa en særdeles staselig plante, den
giftige nyserod (veratrum album f. lobelianum), som kan blive
mands-høi, og som i spidsen af stængelen har en tæt samling af
gulgrønne blomster. Den findes ikke ellers i Norge.
Rathke omtaler denne plante:
• Paa Hopseidet voxte der hvide Nyse Kod (ver. album) i
Mængde, 3 til 4 Fod høi og derover. Brugen af denne Plantes
Kod til Snuus-Tobak har tilforn været meget hyppig i blandt
Finnerne, men begynder nu at fortrænges af Tobak, som blandes
med Vand og kaldes Vand- eller Vas-Snuus, og paa denne Maade
bruges som Snuustobak.»
Lillienskiold, som benævner nyseroden helleborus, beretter
om den:
«Saa giøris ey heller fornoden slig Urt fra fremmede stæder
at søge, thi den haffver Voxestæd noch udj landet, oc hældst ved
Hops-Eidet, Kenøn med flere dislige stæder. Wiste den
Tobach-Étierige roodens-kraft, mindre bleff da udj Ko bestaaendis. Woxer
til fuldkommenhed, oc bær sit frø maade som Angelica, endog
ved anden form anstillet. Naar creaturene a ff des løft’ imod
Vaaren fortærer till offverflod, gielder det deris Haar, som
der-offver maa mistis.»
Strandenes vegetation. I sammenligning med sydligere egne vil
strandkanterne i Finmarken frembyde et broget billede. Her
findes nemlig ikke bare den slags planter, som almindelig vokser
paa strandene landet over, men sammen med dem optræder ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
