Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
FINMARKENS AMT.
saadanne, som man ellers længere syd maa søge andensteds, mest
paa fjeldene eller i birkebeltet. Man pleier gjerne at sige, at
fjeldplanterne i de arktiske egne gaar helt ned til havets niveau,
hvilket kun er et udtryk for det allerede omtalte forhold, at
forskjellen mellem høideregionerne her er mere udvisket.
Til de almindelige planter paa Finmarkens strande horer
strandreddik (cakile maritimo,), en plante med lyserøde blomster, og
de uanselige: svinemelde (atriplex patida), strandgraamelde (atriplex
hastata) og strandkjæmpe (plantago maritima med formen borealis).
Hist og her vokser ogsaa østersurt (stenhammaria maritima),
der har lyseblaa, vakre blomster og graagrønne blade med en smag,
som minder om østers. Paa enkelte steder forekommer en art
syre, rum-e x hippolapathum, der kan naa en meget anselig høide,
saaledes er den f. eks. i Oldervik i Laksefjord seet over 2 m. høi.
Nogle af strandplanterne er ofte fundet langt fra sit
naturlige voksested, inde i dalene eller paa nærliggende fjeldsider,
hvor deres frø maa være transporteret hen af de der bækkende
fugle. Triglochin maritimum, en art trehage, der paa nogle steder
forekommer i meget store masser, som ved bunden af Jarfjorden,
hvor den og en græsart, gh/ceria maritima, tilsammen danner et
tæt vegetationsdække, er saaledes tillige fundet i Børselvens
dalføre 10—12 km. fra havet. Og i Nordvaranger vokser den ca.
400 m. fra havet og er her ved Skallelven helt dominerende paa
en flere km.2 stor flade.
En meget hyppig plante paa Finmarkens strande er
skjør-bugsurt (cochlearia officinalis); i almindelighed er den kun ca. 20 cm.
hoi, men paa fed mark, gjødslet af sjøfuglene, kan den blive
over 50 cm. lang. Den er en af de planter, som man ofte træffer
udenfor stranden. Paa de yderste øer stiger den saaledes liøit
over havet, paa Knivskjælodden til næsten 300 ni. og kan her
vokse paa de lodrette bergvægges hylder.
Om brugen af kokleare skriver ßathke i 1802:
«Den kolde og fugtige Hav Luft begyndte i Oetober at
frembringe Sygdomme, især blandt den nylig ankomne Garnison ; disse
Folk vare for største Deel fra Oplandet omkring Trondhjem.
Den forskjellige Diæt, det meget salte Kjød, Mangel af friske
Spiser og Bevægelse, tildeels ogsaa fugtige og usunde Boeliger
frembragte Skjørbug. I de mere formuende Familier blev dette
forebygget ved hyppig Brug af Cocleare tillavet som Kaal; den
erstatter fuldkommen Savnet af denne; især ved at berøves ved
Presning og Vaskning sin alt for store Bitterhed. Den blev
nedsaltet til Vinterforraad, eller og man afskuffede Sneen og samlede
de grønne Blade og Koden til alle Tider af Vinteren. Øen Vardøe
er saa overflødig forsynet med denne Plante og i saa frodig Tilstand,
at den neppe nogensteds her i Landet findes i større Mængde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
