- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
447

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

447

Ved finnegammerne og paa taget af dem kan man undertiden
se hele vilde haver» af balderbraa (matricaria inodora), som tager
sig vakker ud ved siden af forglemmigeier, der ofte staar
sammen med den her.

Finnerne kalder den gjerne jamisbanet (dødningetænder).

Balderbraa forekommer ogsaa paa fuglebjergene og kan der
undertiden som paa Sørøen vokse saa tæt, at det paa lang
afstand hvidner af den.

Vasarven (stellaria media) findes fleresteds i mængder og kan
danne hele agre. I Tanen er den især almindelig omkring
finnegammerne, her ophænges den paa gjærderne eller lægges paa
tagene for at tørres godt. 1 omegnen af Nyborg i Nordvaranger
er den det eneste virkelige ugræs. Den kan naa en ganske
usædvanlig frodighed i amtet og blive indtil en halv meter høi.

Af saadanne ugræsplanter, som man gjerne støder paa,
saasnart der er dyrket jordsmon, er følgende de vigtigste i amtet:
hyrdetasken (capsella bursa pastoris), den almindelige arve (cerastium
vulgatum), smaasyren (rumex acetosella) og tungræsset (polygonum
avieidare).

Fleresteds er der ogsaa større mængder af den gule følblomst
(leontodon autumnalis).

Hestehoven, lerfivel (tussilago farfara) paa finsk
hæstagajja-rasse (hestehov-græs), er paa mange steder almindelig og dækker
jorden, især hvor denne er leret eller gruset, med sine store,
tykke blade. Disse kalder finnerne galla, et navn, som de
forøvrigt ogsaa anvender paa bladene af andre planter, som kaal,
næper og poteter. Hestehoven mangler i indre Finmarken og
ligeledes i de yderste kystegne.

I alle dele af amtet fra Magerøen og ind til rigsgrændsen
kan man træffe løvetandsplanten (taraxacum officinale); paa finsk
heder den rivg-oaivve (kjærringhoved). Den er lidet kræsen paa
voksested og kan forekomme i alle høider over havet. Selv paa
sneleierne paa fjeldene er den ofte at se og da i selskab med
de mest udprægede fjeldplanter. Den varierer meget i størrelse
fra indtil blot 7 cm. eller endnu mindre i større høider til over
en halv m. I Hornviken lige ved Nordkap er dens afblomstrede
skaft maalt at være 62 cm. langt.

Hist og her findes planter, som meldestok (chenopodium album),
syneide (silene in,flata), karve (varum carvi), hvasdaae (galeopsis tetrahit)
og åkersennep (sinapis arvensis), samt lige ved husene en høi
syre-art, bysyren (rumex domesticus), som finnerne kalder dune-rasek
(møgdyngegræs). Groblad eller veibred (plantago major), som ellers i
landet er et saa hyppigt ugræs ved veie og omkring husene, er
sjeldent i amtet og findes kun paa Loppen og et par steder i
Alten. I Talvik staar den i nærheden af handelsstedet i mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free