- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
450

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

FINMARKENS AMT.

træder med en gruppe friske træer, det største er 9.7 m. høit og
i brysthøide 22 cm. tykt; den forekommer sydvest for Svanvik
og flere steder saavel paa norsk som paa russisk side.

I Karasjok er paa flere steder ved elven Karasjokka enkelte
graner eller grupper af graner; ved Koavvejogasjskaidde er en gruppe
med 3 levende hovedstammer med delvis forkrøblede og uddøede
toppe, den høieste er 7 m. høi og 26 cm. tyk; der er desuden
9 mindre, dels døde smaastammer, alle stammer er grenede næsten
til roden; der var adskillige kongler i 1874.

Ved Anarjokka paa Goraskaidde er 3 grupper, der ligger
40—50 m. fra hinanden. Det er endel ungtræer, som er lidt
over 1 m. høie, de større træer er 7—9 m. høie og 23—28 cm.
tykke. Det er en klynge af træer, rester af et ældre, muligens
et modertræ.

Gran omtales ikke af Norman som forekommende i Koutokeino,
men skogforvalter Hagemann skriver i Forstforeningens Aarbog
1890», at granen engang har vokset i Koutokeino; nu mødes en
enkelt vantreven granbusk, der ser helt fremmed og hjemløs ud
blandt smaabirken, og paa bunden af smaatjern er funden
granspirer, 20—30 alen lange, i broderlig forening med furu.

Der har været strid, om denne i Finmarken optrædende gran
er en egen art, abies obovata, men da den saaledes benævnte art
kun er en af klimatet paavirket varietet af den almindelige gran,
saa behøver den intet særskilt navn.

Or (alnus incana) forekommer ikke sjelden, dels i krat og
dels i træer til op til 7—9 m.s høide.

I Sydvaranger forekommer den langs elvene som krat og
tildels i mængde og storvoksen.

Asp fpopulus tremulns) forekommer spredt over hele
Finmarken, dels som låve buske, men ogsaa som enkelte 7—8 m.
høie træer, saaledes i Leirbotn ved Djupvik i Kvibydalen.

Ved Børselven kan den optræde med stammer indtil 32
cm. tykke.

Mellem Coalbmejavrre og Bossojavrre i Pasvik optræder den
tildels i hel bestand i birke- og furuskogen.

I Koutokeino findes den 2.5 m. høi ved Ladnatjavrre, 326 m.
o. h., og den er iagttaget i Koutokeino indtil en høide af 464 m.
o. h.; ogsaa i Karasjok i Tanadalen kan den optræde som et
middelshøit træ.

Aspen, som ved Nyborg kun er buskformet, optræder ved
Coalbmejavrre med stammer, der holder indtil 39 cm. i diameter.

Aspen blomstrer sædvanlig mellem 15de og 25de juni,
løvfaldet er omkring lste september.

Rogn (sorbns aucuparia) forekommer spredt, mest i
enkelt-staaende træer, i alle Finmarkens herreder. Paa den søndre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free