Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
FINMARKENS AMT.
Høie er trægrændserne i indlandet i Koutokeino, sydlige del
af Alten og i Porsanger. Den naar der 500 ru. og noget høiere.
1 Karasjok er den over 400 m.
Af birkegrændsen er der nogle ældre maalinger af von Buch
og Keilhau.
I Koutokeino naar birken efter von Buch mere end 500 ni.,
maaske nær 530 m., men da som smaa krybende buske.
Paa Alteidet fandt han 445 m. som grændse for birken.
I Sydvaranger fandt Keilhau paa Gorrenjunnes birkegrændseu
276 m., og mellem Mæskefjord og Maddevarre 216 m.
Ved Hammerfest fandt von Buch trægrændsen ved 200 m.,
og Keilhau fandt den paa det brædækte Seiland ved 144 m.
Grændsen for birken sænker sig ogsaa efter disse maalinger
flere hundrede m. fra Koutokeino til Hammerfest.
Hvor birken ophørte i hin dal paa Seiland i 144 m.s høide
o. h., begyndte allerede is-ranunkelen (ranunculus glacialis) at
vokse, hvilken er den af alle vore fjeldblomster, der trives i det
haardeste klima og i det sydlige Norge findes lige til 1 500 m.
o. h., ja maaske endnu høiere, thi den gaar ovenfor snegrændsen.
Ved Kjelvik fandt Keilhau den næsten lige ned til Stranden.
Furugrændsen er efter von Buch i Talvik 228 m., og
mellem Alten og Karasjok, paa Altensiden, efter Siljeströrn 312 m.,
og i Karasjok 298 m. Enkelte 2.5 til 3 m. høie furner er
iagttagne af Norman 380 m. o. h. i Koutokeino mellem Ruktajokka
og Cirrajokka.
Von Buch angiver følgende grændser i Talvik:
H. o. li. i m.
Snegrændsen i Talvik.....1 073
Dvergbirk..................837
Salix myrsinites..............656
Blaabær..................619
Birk......................482
Furu....................228
Skogenes areal og udstrækning. At angive arealet af
skog i Finmarken er vanskeligt. Store dele af amtet er ikke
kartlagt, og forkrøblet birk og birkekrat, der neppe kan kaldes
skog i sædvanlig forstand, optræder over store vidder. Andre
steder ligger furuskogen og birkeskogen saaledes til, at den ikke
giver nævneværdigt udbytte, saa den ikke kan kaldes produktiv skog.
Skogene i Finmarken tilhører staten, naar undtages en del
mindre skogstrækninger i Alten, og i fortegnelsen over statens
eiendomme og i skogvæsenets indberetninger findes ojigave over
skogenes areal.
I indberetning om det norske skogvæsen 1899—1902 angives
følgende arealer og værdier af skogene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
