Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRKR.
401
er paa faa undtagelser nær forhuggede. Fredning trænges, 0111
man skulde redde dem fra undergang.
Kun i Repparfjorddalen er der ordentlig skog.
Maasø og Kjelvik herreder er praktisk talt snaue.
I Kistrand herred strækker den største furuskog sig fra
Nedrevatn paa begge sider af Skoganvarrevatn og opover dalene
mod fjeldet i Karasjok, saa at en stor del af skogen falder under
dette herred. Især paa østre side af vasdraget er der ganske
bra furuskog, og paa denne side mærkes aarlig auktionstømmer.
Her vil i en række af aar være tilstrækkeligt af gammel skog til
salg indtil det kvantum, som i de sidste aar er udblinket
I de ytre dele af Porsangerfjorden er birkeskogen villig til at
komme sig op, og mange steder er der vakker ungskog; hvis den
fik staa i fred, vilde den blive af stor betydning i fremtiden.
Risbrydning og hugst af smaatræer holder skogen nede.
Langs Stabburselvens munding skal der før have været
furuskog, men nu er der birk.
I Laksefjord i Lebesby er birkeskogen stærkt medtaget nær
de beboede egne, især omkring Lebesby kirkested. Nærmest
fjorden er her paa en strækning, som har været snauhugget, en
del frodig ungskog, men den vil ikke paa mange aar kunne
afgive brændeved.
I Tanafjorden har befolkningen lang vei efter brændeved.
I)e skogstrækninger, der er nærmest de beboede steder, er alle
gjennemhugne, saa kun mellemteigene staar igjen. Kun i de
sjeldneste tilfælde kommer ungskogen saa godt op, at
mellemteigene kan hugges; hugsten henlægges til de fjernere liggende dele,
hvor skogen aldrig har været hugget. De største strækninger
med saadan urørt skog er der langs Tanas forskjellige tillob,
især langs 2 store bielve, Maskejokka og Luoftejokka, der ca. 3 mil
fra fjordbunden munder ud i hovedelven, den første fra vest, den
anden fra øst. Ligeledes er der ganske betydelige strækninger
urskog langs det øvre løb af Julaelven, der løber ud i Leirpollen,
en arm af Tanafjord sydost for Tanas munding.
Den tætteste bebyggelse i Tanafjords distrikt findes
imidlertid netop langs de 2—3 sidste mil af Tanas løb og i
Leirpollen, hvorfor de nævnte skogstrækninger ogsaa er de, der i
aarenes løb vil blive stærkest udsatte for hugst. I de øvrige
skogbevoksede strøg af distriktet, nemlig langs bunden af
Troldfjord, Smalfjord, Vestertana og Langfjord, findes foruden
mellemteigene kun lidet hugbar skog. Ingen beboer af Tanafjords distrikt
faar udvist mere end 10 favne meterlang ved aarlig.
Polmak har megen birkeskog, der opgives 120 km.2, hvilket
maa være rundelig tilstrækkeligt for en befolkning paa 450
mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
