Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKO«; OG MYRER.
463
at der Andes 480 000 tommertræer 40 000 tylvter færdige til
hugst.
Birkeskogen, der er udbredt over store dele af Sydvaranger
herred, benyttes kun til husbehov inden herredet; for enkelte
bygders vedkommende, saasom Bugøfjord og Nedre Neiden,
begynder det at skorte paa adgang til dette brændsel; andre dele,
saasom Pasvikdalen, har derimod birkeskog i overflødighed.
Væksterlighed Og bestand. Frøaarene indtræffer i
Finmarken med lange mellemrum, og de rige frøaar er sjeldne.
I Finmarken egner ikke furuens kongler sig for kunstig
ud-klængning. Ved nordgrændsen for træets geografiske udbredelse
er konglerne smaa, stærkt harpiksholdige og i det hele vanskelige
at behandle, og frøet er gjennemgaaende let og af liden spirekraft.
De paa granen i Sydvaranger siddende kongler er sjelden
over 33 mm. lange og bærer neppe modent frø.
Finmarksbirken formerer sig hovedsagelig ved rodskud, om
end frøplanter ikke er sjeldne. Hvor der f. eks. er taget torv
til gammebygning eller tagtækning, eller grus og sand til veianlæg
o. 1., kommer der snart op en masse smaa birkeplanter efter frø
fra den omstaaende skog.
Birkens formering ved frø hindres paa forskjellig vis.
Birkefrøet modnes ikke hvert aar; dernæst er skogbunden ofte saa
mosedækket, at frøet ikke naar jorden, men spirer i mosen og
dør, endelig er finmarksbirken rigt løvklædt og dækker hver høst
marken med et tykt lag af blade, som kun langsomt opløses og
danner en slags sur humus, der ikke er tjenlig til spireseng for
det nedfaldende frø, medmindre den blandes med den
underliggende sandjord.
Gjenvæksten i Finmarkens birkeskoge vil fremmes ved
flekke-vis oprivning af marken tidlig om høsten, før birken slipper
sit frø.
Gjenvæksten hos birkeskogen er i det hele kun flekkevis god,
men det kan vel siges, at birkeskogen vokser selv paa meget
udsatte og veirhaarde steder, langt ude mod havet og oppe i
fjeldene, naar den faar staa i fred.
Furuen vokser meget langsomt.
I Sydvaranger trænger furuen 200 aar til at naa sagtømmers
førlighed.
A. Bravais og Chr. Martins, som deltog i den franske
ekspedition 1838—40, omtaler, hvorledes den furu, som var hugget
til Kaafjord værk, havde saa tætte aarringer, at de maatte bruge
lupe for at tælle dem.
Ved maaling af 30 træer fandt de, at diameteren vokste
saaledes indtil en alder af 350 aar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
