Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKO«; OG MYRER.
465
af 1752 mod eksport af trævirke fra de nordlige landsdele
gjen-optaget uden modstand fra befolkningen (lov af 27de juni 1892).
Man er ikke synderlig udsat for skogødelæggende insekter,
naar undtages birkesværmeren (bidaria dilutata). der ofte
hjemsøger birkeskogene. Birkesværmeren har af og til optraadt i
enorme mængder.
I kvstskogene i Finmarken forringes den hugbare masse
aarlig. Finmarksbefolkningen er væsentlig bosat i kyststroget,
saa her er det største vedforbrug, men her er ogsaa mindst at
tage af og gjenvæksten ringest. Befolkningen har brugsret til
disse skoge, og saa længe der findes hugbar birk, vil den hugges.
Birkeskogene er ofte ødelagt ved uvorren hugstmaade. Om
sommeren sørgede man ikke for brændeforraad til vinteren, og
naar vinteren stod for døren, havde man ikke ved i huset. Da
reiste man til skogs, og her laa sneen alendyb, og man afkappede
birken ofte midt paa stammen, saa det værdifuldeste af træet
stod igjen for at raadne væk til ingen nytte, og næste vinter gik
det paa samme vis.
Ved at gjensætte disse halvhugne, langsomt hentørrende
stammer hindrer man udslaget af rodskud, hvorved birkeskogen
i Finmarken for en væsentlig del forynges.
Allerede i Fredrik V’s reskr. af 31 januar 1753 angaaende
skogen i Finmarken heder det i § 4: Naar Birk eller andre
Træer fældes, maa samme hugges saa nær ved Koden som ske
kand, og ikke, som hidindtil paa Sne skeet, er saa høit paa
Stammen, at naar Sneen er borte, staar lange Stubber tilbage og
hindrer anden Fremvæxt, under Straf af fire Vaager, for hver som
betrædes derimod at handle.
Naar skogen var udhuggen, flyttede finnerne sin bolig til
nye steder, hvor skog fandtes i nærheden.
F. Harboe skriver i 1725:
At forbigaa Fjeld-Lappernes Omvanken i de Skovtykke Dale,
som de Svendske Lapper om Sommeren denne Side Fjeldet
aarlig overfare, da har Søefinnerne her i Sognet de deiligste Fjorde
af Fiskeri, Birkeskov og græsrige Enge. Deres Flytten og Rippen
fra en Vig eller Bugt til den anden agtes, efter Forfædrenes Vis
som fornøden strax den tykke Skov et Stenkast fra deres
Stue-gamme kan være afstuppet. Hvor langsom og uskikkelig
Rydningen falder, kan sees af de mange Pladse, de Aar efter Aar
indtage og igjen forlade, hvor Træerne overalt kun midt paa Bullen,
saavidt Sneen ikke overgik, staar halvhugne.
Saasnart Vaaren afdriver Sneen i Maj, forlade de den Plads,
hvor de holde Vinterhus, og fløtte til anden Plads, og endelig
did, hvor de havde Sommersæt. Naar Høsten kommer, fløtte de
hen igjen til forrige Vintersæt; der holde de, saalænge de om-
30 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
