- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
468

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468

FINMARKENS AMT.

Til beskyttelse af (le under fremvæksten bruskagtige horn
er disse bedækkede med en mørkegraa lodden hud. Naar
hornene er fuldt ridviklede og har erholdt tilstrækkelig fasthed,
bliver dette hudoverdrag lidt efter lidt fjernet. Da begynder
dyrene den saakaldte hornfeining.

I en tamrenhjord er der okser og simler, og en større del
kastrerede dyr, der dels bruges som arbeidsdyr, dels udelukkende
anvendes som slagtedyr. Disse kastrater er det, der forholdsvis
anretter den største skade paa furuskogene.

Samtlige okseren og simler begynder hornfeiningen i
slutningen af august og tilendebringer samme i forholdsvis kort tid,
ligesom de voksne okseren allerede som regel fælder hornene
efter udløbet af brunsttiden i november maaned. De unge
okseren indtil 3 aars alderen beholder derimod hornene til ud i marts
maaned.

Kastraterne begynder hornfeiningen noget senere, i
september og oktober, og fælder hornene temmelig snart, hvis
kastreringen er foretaget efter hornfeiningen. Er denne derimod udført,
forinden hornfeiningen har fundet sted, vil de i de fleste tilfælde
beholde hornene til langt ud paa vinteren. Flere af disse sidste
faar kun delvis fjernet hornhuden, der hænger som filler paa
hornene lige til hornfældningen. Den skade, som tilføies
furuskogen, bliver større, naar en del af renhjorden fortsætter
hornfeiningen hele vinteren igjennem.

Simlen, der feier hornene temmelig tidlig, beholder disse,
til kalvningstiden er over i slutningen af mai maaned.

Det er imidlertid ikke alene hornoverdraget, der medfører,
at renen beskadiger ungfuruen. Det er vistnok saa, at
odelæg-gelsen i denne periode er størst; men renen fortsætter denne
horngnidning mod de unge furustammer hele vinteren igjennem,
indtil den kaster hornene.

Renen ødelægger ungfuruen ogsaa i marts og april. Før
horn-fældingen foregaar en vædskeafsondring mellem det nye og gamle
horn, der løses fra pandebenet, og den ved dannelsen af nye
horn fremkaldte kløe ved hornroden bringer renen til at gnide
hornene langs de unge furustammer.

Den almindeligste form for renskaden er, at furutrær fra
mandshøide og nedover enten helt eller delvis afgrenes og
afbarkes under hornfeiningen. Træet dør sædvanlig efter denne
mishandling; bliver der nederst paa stammen tilbage nogle grene,
der har været skjulte af sneen, vil en af disse søge at danne
stamme og ny top, og man faar i bedste fald en misdannelse af
et furutræ. Bliver træet fuldstændig afkvistet, dor det sommeren
efter og falder i løbet af 3 til 4 aar ned.

Renskaden er ikke alene indskrænket til de træer, der rager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free