- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
475

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKO«; OG MYRER.

475

torvmyrer, som skal bruges, maa ikke ligge for langt fra bostedet,
undtagen naar torven kan fragtes paa baad. Tilgangen paa torv
er ikke noget sted overflødig, saa torvmyrerne bor behandles med
den største økonomi, om de skal vare.

De fleste myrer, som der kan være tale om at benytte, er
smaa; de aller fleste er af en størrelse under 1 ha., og yderst faa
naar saa høit som 3—4 ha.

Der er betydelige distrikter, hvor der ikke findes torvmyrer,
eller hvor de er af liden betydning eller daarlige. Dette er
f. eks. tilfældet med den sydlige del af Magerøen og de ytre dele
af Tanen herred (omkring Mehavn, Berlevaag og Gamvik).
Deier distrikter, hvor der vel findes torvmyrer, men hvor nogen
torvdrift ikke er kommen i gang, saaledes i Tanadalen. Heller ikke
i Alten er der nogen torvdrift, hvilket for en del kommer deraf,
at der ikke er brugbare torvmyrer paa mere end et par steder i
herredet.

Torvskjærene anlagdes før spredt uden nogen plan; torv
myren udnyttedes ikke i sin fulde dybde, og afløbsrenden for
vandet blev efter endt stikning ikke tilstoppet paa en saadan
maade, at myrens udtørring forhindredes. Torvstykkernes form
og storrelse var ikke altid den gunstigste for tørringen.

I fugtige somre, forbundne med tidligt snefald om høsten,
er det vanskeligt at faa torven tør.

Torvmester Adolf Dal har meddelt oplysninger om torven i
Finmarken:

1 de ytre fjordegne og paa øerne i Finmarken er der ikke
skog, og beboerne bruger derfor i stor udstrækning torv til
brændsel ; i de midtre og indre fjordegne er der lidet brændtorv,
undtagen i Altenfjordens midtre del.

Af hensyn til torvmyrernes fremtidige bevarelse blev der i
1897 givet en lov, hvorefter torvskur paa statens grund, hvor
den meste torvskur foregaar, kun maatte ske efter udvisning, og
der blev samme aar ansat en torvmester til at lægge planer for
torvmyrens fremtidige afvirkning og til at føre tilsyn med, at
disse planer blev fulgt. Efterhaanden er der desuden ansat nogle
og tyve opsynsmænd for at føre det lokale tilsyn, og ca. 200
torvmyrer er opmaalte og planlagte, foruden at der holdes tilsyn
med en hel mængde smaa myrer, hvis størrelse er saa liden, at
nogen særskilt planlæggelse ikke har været nødvendig.

Torvmyrerne er i amtet meget uligt fordelt, men i det hele taget
kan man sige, at paa ganske enkelte strækninger nær, er der ikke
stor forsyning paa dem, og de brugbare er gjennemgaaende smaa,
10—20 op til 50 tiar, men mest af de mindre størrelser. Det
formaal, som planlæggelsen skulde tjene til, har dog medført, at
afsidesliggende egne, d. v. s. egne langt fra nogen boplads, ikke er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free