- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
477

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKO«; OG MYRER.

477

angerfjorden, videre paa Renøen og Hornøen ved Vardø, den første
tilhørende Vardøhus fæstning, den sidste Vardø bykommune,
endelig paa øen Loppen, der dels er privateiendom, dels
præstegaard. Sydvaranger, Kistrand, Tanen og flere herreder har gode
multemyrer. Desuden er der en mængde mindre multemyrer.
Efter et skjøn i amtmandens beretning 186b—70, hvilket støttede
sig til opgaver fra disse vigtigste produktionssteder, skulde der
udføres fra amtet i et middelsaar omkring 120 ankere til en
gjennemsnitlig pris af 12 kr., og det antoges, at omtrent ligesaa
meget omsattes inden distrikterne selv. Indsamlingen krævede
meget arbeide, som i regelen udfores af leiefolk, mest bestaaende
af kvinder og børn.

240 ankere eller 96 hektoliter skulde efter dette være det
samlede udbytte af multer i amtet, men dette bliver sikkerlig for
lidet, naar hensyn tages til, hvad der fortæres i amtet. Udbyttet
er derhos saare ujevnt.

Fra ordføreren i Kistrand meddeles, at der aar om andet
eksporteres en hel del multer, men da aarveien er yderst
forskjellig, er det vanskeligt at opgive en middels afkastning. I
1904, som, skjønt nogle frostnætter ødelagde en del af frugten,
dog kan betragtes som et middelsaar, kan efter indhentede
opgaver multebærhosten i Kistrand herred anslaaes til ca. 150 ä
200 hl., der efter den noget låve pris det aar kan komme op
imod en 7 000 kr.

Det antages, at ca. 100 hl. multer kan samles om aaret i
Tanadalen. Samlerne faar 20—25 øre pr. kg.

Den samlede mængde af multer, som plukkes, er vistnok
mange gange saa stor som den mængde, der udføres, og som
sælges i byerne. Naar der i Kistrand og Tanadalen samles
tilsammen 250 hl., og der saa kommer til alle de andre herreder,
saa kan det vel snarere antages, at der samles 1 000 hl. multer
end 100 hl.

1 000 hl. multer gjør fordelt paa Finmarkens befolkning ca.
3 kg. multer om aaret pr. individ. Forbruget er vistnok meget
ujevnt, men den spredte befolkning vil paa mange steder en tid
af aaret have rigelig tilgang paa multer, og forbruget vil ikke
være ringe.

Hvad en fjeldfmnefamilie fortærer af multer paa en dag i
den tid, multerne modnes i mængde, unddrager sig beregning.

Som omtalt er multehøsten meget ujevn.

Somme aar sætter multebærplanten ikke blomster paa fjeldet,
og paa de største høider sætter den antagelig aldrig blomster.

Der er ofte uaar paa multer. En af aarsagerne til uaarene
er efter .7. M. Norman eiendommelig for denne mærkelige plante.
Den sætter rigelige blomster, og veiret synes gunstigt, saa alle venter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free