Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
FINMARKENS AMT.
hvaler holder til i havet, og de lavere dyr og yngel, som i enorme
masser viljeløst driver afsted med havstrømmene, betinger de
større dyrs tilværelse.
Paa sine steder ved kysten, paa utilgjængelige fjeldvægge
yngler sjøfuglene i masser, og fra disse fuglefjelde hentes
tilsender af eg.
Paa den finmarkske høislette er dyrelivet fattigt som faa
steder i landet. Hvor myrer veksler med lidt smaat kjær og
forskjellige sumpvækster, opholder sig heiloer og boltiter og
enkelte af den i den sydlige del af landet sjeldne finnspurv,
livis eiendommelige lokketone blander sig med heiloens
melankolske floiten.
Men ofte ser man ikke engang saa meget som en heilo og
kun sjelden en rype.
Imidlertid trækker pattedyr og fugle i Finmarkens indland
mere end andetsteds. Ikke blot mus og lemæn, men ogsaa rype,
tiur, hare og de fleste andre dyr har her sine vandringer, saa
de i enkelte aar forekommer i mængder i de selvsamme egne,
hvor der det foregaaende aar intet fandtes.
I somme aar, naar lemænene formerer sig stærkt og optræder
i millioner, bliver der overflødig næring for mange dyr, og disse
optræder da i et usædvanligt antal i Finmarkens indre.
Med lemænene formerer sig samtidig over det sædvanlige
andre smaagnavere; saaledes i Finmarken den graasidede
markmus eller finmarksmusen (arvicola rufocanus), paa hoifjeldene
fjeldrotten (arvicola ratticeps), i skogtrakterne skoglemænen og den
rodbrune markmus (arvicola glareolus) eller paa lavlandene den
almindelige markmus eller jordvond (arvicola agrestisj; ja selv spidsmusene,
harerne og ryperne pleier i disse aar at være talrigere end ellers.
Da kommer ogsaa rovfugle og rovdyr som stampede frem
af jorden, lokkede af den overflødige fode. Paa fjeldene vrimler
det at høge, fjeldvaage, jordugler, sneugler og andre uglearter;
ogsaa rypefalken viser sig nu forholdsvis hyppig. Blandt
rovdyrene er fjeldræven, røskatten og snemusen allesteds paafærde;
og alle lever de af lemænene. Ogsaa fiskene gjør sig tilgode, og
i saadanne aar træffes ørreter, der liar bugen udspændt af en
lemæn, som den graadige fisk har slugt, medens denne har villet
sætte over en elv eller et vand.
Ogsaa hos rovdyrene selv lader aarets frugtbarhed sig spore.
Sneuglen (nyctea scandiaca), der gaar lige op til Nordkap (og
Spitz-bergen), men som under almindelige aar forekommer sparsomt,
er i disse yngleaar talrig og samtidig frugtbar, saa den har
indtil 10 eg i sit rede.
Denne for en rovfugl uvante ungeflok udruges efterhaanden.
I redet ligger 4 halvvoksne unger af størrelse som en jerpe, 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
