Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
Den gaaseart, som ruger i vandet i det indre af Finmarken,
er sædgaasen, der er af samme størrelse som den almindelige
vildgaas, men har sort, paa midten gulrødt næb og rødgule fødder.
Pattedyr. Da Finmarken grændser mod Rusland, er herfra
kommet ind en række dyrearter, der stammer østfra. Fra
det store og aabne fastland i øst er det fornemmelig landdyrene,
der optræder med østlige arter, skjønt der aabenbart ogsaa er
kommet en række ferskvandsfiske fra Finland og Rusland.
Alle de tre spidsmus-arter, som findes i Norge, naar til
Finmarken. Den almindelige spidsmus eller musskjer (sorex araneus)
kalder finnerne ciebak; den er, maaske næst lemænene, i somme aar
landets hyppigst forekommende pattedyr og forekommer
almindelig ogsaa i Finmarken.
Vandspidsmusen eller vondskjer (crossopus fodiens) er sjelden;
men da man udklækkede lakseyngel ved gaarden Lampe i Alten,
anrettede vandspidsmusen saa stor skade, at udklækningen af
den grund indstilledes. Finnerne kalder den goassko, i Varanger
caece-goaSSko.
Dvergspidsmus eller skjerel (sorex minutus) kaldes i Koutokeino
bæisko-njunne, som betyder ødelægger-næse.
Den almindelige brune rotte (mus decumanus) synes ikke at trives
i Finmarken; den kommer vistnok med de russiske skibe til Vardø,
men man siger, at den dør der. Finnerne kalder rotten roatto.
Dog heder det i den sidste tid, at rotter i Vardø endog
optager kampen med rottehunde.
Rotten har i det hele den egenhed, at den ikke trives i de
fleste kystegne eller i somme indre dalfører. Den er indvandret
fra Asien, og i 1 762 var den kommet til landets vestkyst med
skibe.
Musen eller husmusen (mus musculus) er almindelig i husene.
I pater Hells dagbog fra 1769 heder det, at der da var mus i
mængde, men at man tidligere ikke havde kjendt til disse dyr;
de var nogle aar tidligere kommet med et russisk melskib og
havde senere formeret sig voldsomt.
Indbyggerne paa Vardø fik derfor befaling om at lade føre
did katte fra Varangerfjorden. Musen kalder finnerne Snjierra.
Den lille graamus eller ßnmarksmusen (arvieola rujocanus) er
enkelte aar meget almindelig. Den ansees meget skadelig for
græsvæksten, og skade gjør den paa furuskogen. Det er unge
kraftige træer, der herjes af denne «finmarksmus», som ved at
afgnave barken rundt rodhalsen bliver en svøbe for furuskogen
og vistnok er en medvirkende aarsag til furugrændsens
forrykkelse i Finmarken. Den er her sammen med finnernes tamren
utvilsomt furuens farligste fiende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
