- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
488

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

488

FINMARKENS AMT.

gerneset og falder i Varangerf jorden mellom Vardø og Vadsø;
den var før omgiven af skog, der nu er ganske forsvunden,
saaledes at dens bredder nu er nøgne.

Komagelven ligger under 70° 10’ n. br. og er maaske det
nordligste sted paa jorden, hvor bævere nogensinde har havt
tilhold.

Blandt skindvarer, udførte fra de finmarkske handelsfaktorier
fra 1 774—1 789, er opgivet 13 bæverskind, hvis samlede vægt
var 9.5 pund. Prisen for hvert pund var 2 rdlr. Bævergjeldstaksten
var for samme tidsrum sat til 1 rdlr. 32 sk. for et fuldvoksent dyr.

I Tanadalen blev i aaret 1860 2 skind budt til salgs af
finner. Endnu i aaret 1830 begyndte bævere at bygge hytte ved
Skoarrojokka, en bielv til Tana, omtr. 3 km. ovenfor Polmak, og
i femtiaarene (muligens endnu senere) blev et individ skudt ved
Anarjokka.

I de indre dele af Varanger maa bæveren tidligere have
forekommet særdeles talrig. Saaledes findes dens tænder jevnlig
nedlagte i de hedenske finnegrave; ligeledes ofredes bævertænder
ved offerstederiie, og ved bautastenen nær Mortensnes har Nordvi
optaget hele haandfulde af hensmuldrede bævertænder. Omtrent
1860 blev et ungt individ dræbt ved Næsseby, ved bunden af
Varangerf jorden.

I Sydvaranger har bæverne især forekommet i Pasvikelven
med dens mange smaasjøer (og i egnene om Enare); men de synes
at være forsvundne herfra før midten af forrige aarhundrede.
Omtrent 1850 blev fanget i Pasvikelvens munding i laksegarn et
dyr, som sandsynligvis har været en bæver, vistnok det sidste
individ, som er fundet i Sydvaranger.

Omtrent samtidig saaes en finnepige med en bæverfortand i
beltet; denne var fundet paa neset mellem Jarfjord og Bøkfjord,
saaledes nær Jakobselven, hvor den tidligere forekom indtil i
tyveaarene. I de til Sydvaranger grændsende dele af russisk
Lappmarken har de sandsynligvis holdt sig længer. Skoltefln
nerne ved Boris Gleb havde endnu (i 1875) bæverskinds kanter
om sine huer, og de paastod, at bæverne muligens endnu fandtes
levende paa flere steder; i 1865 saaes en dam i brugbar stand i
en bielv til Ivalojokka.

Haren eller jasen (lepns timidus) forekommer talrig paa de
fleste steder over hele amtet. Finnerne kakler den njoammel.
Den foretager vandringer og forekommer i saadanne aar mer end
sædvanlig talrig i Koutokeino.

En enkelt mand kan da drive det til at fange 450 harer
om vinteren, saa tilgangen er ikke saa knap. Efter en pris af
50 øre pr. stk. gjør det 225 kr.

Falke, ugler, ræv, ulv og jægere afliver en mængde harer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free