- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
491

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

5 1 3

derfor dels slagtet mange sauer, dels om sommeren sendt dem
ud paa øerne.

Om vinteren stryger ulven tilfjelds efter renen, og da gaar
det ud over fjeldfinnen. En del dræbes aarlig paa gift, dog ikke
saa mange, som man skulde vente.

Der tales om «ulvegaupe», men dette er vistnok en varietet
af ulv.

Ulven har øget saa meget, at man har frygtet for en ny
ulveperiode. Det er «russisk» ulv, som er paa vandring indover
Finmarken, mener befolkningen. Ulven er maaske ikke saa talrig
som antaget, thi det samme ulvepar kan paa kort tid fare over
vide strækninger, idag i et herred, imorgen i et andet.

Ulvepræmien i Finland er høiere end i Norge; de i
Finmarken udbetalte præmier for fældede ulve er forholdsvis faa,
thi finnerne bringer ulvene did, hvor de faar høiest præmie.

Rode. hvis optegnelser fra Finmarken er fra 1 826—34, skriver,
at for en 50 aar siden var ilive høist sjeldne i disse egne; nu
er det ikke tilfældet.

Ulvenes antal synes efter dette at have været meget variabelt ;
omkring 1780 har der været faa, omkring 1830 har de været
hyppige; fra 1886—90 betaltes præmie kun for 91, men i
fem-aaret 1896—1900 for 236.

I Talvik, navnlig paa Altenfjordens østside, gjør ulven
undertiden ikke saa liden skade paa smaafæ og ren.

Ogsaa i Lebesbij og Kistrand optræder ulven.

Den forekommer sporadisk i Tanen herred og gjør ogsaa her
skade paa bofæ og ren.

I Næsseby og Polmak er der ogsaa ulv.

I Neiden i Sydvaranger er i den senere tid seet en flok paa
27 ulve.

I Karasjok er der ulv i mængde, men den er sky og ræd for
mennesker og som oftest forsigtig ligeoverfor forgiftet aate. Den
søger om natten at faa sprængt renflokken, helst i uveir, og
forfølger saa de enkelte smaaren, som den flænger istykker paa en
grufuld maade.

En ulveflok kan i kort tid berøve finnen en hel del af hans
ren, og naar ulven er paa færde, holdes stadig vagt.

Professor Friis har beskrevet dette vagthold og finnernes
jagt paa ulven:

Hele vinteren igjennem, dag og nat, maa finnen være paa
færde og holde vagt for ulven, hans værste fiende, der dels
enkeltvis, lumskt og stadig sniger sig omkring hjorden, dels pludselig
kan komme i flok og følge og angribe dyrene. Natten er derfor
inddelt i vagter, og skiftevis maa gamle og unge sidde ude iblandt
dyrene og passe paa, netop helst, naar kulden er skarpest, sne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free