- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
493

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

5 1 3

overfald af en ulveflok næsten altid flere eller færre dyr tabt.
Det kan hænde, at finnen slipper med et par dyr, men det kan
ogsaa hænde, at han paa en nat mister 10—20—30, ja, en
fjeld-fin, som om aftenen var en rig mand, der eiede flere hundrede
ren, kan om morgenen være en tigger. Dyrene er enten
ihjel-revne, jagede udover fjeldskrænter, forsprængte eller i bedste
tilfælde forjagede milevidt bort, saa han maa reise omkring og
plukke dem sammen igjen fra andre hjorder, som de har tyet
til, medmindre tyve ogsaa gjør fælles sag med ulvene.

Enkelte aar kan det dog hænde, at ulven næsten slet ikke
viser sig. Der er «fred» eller frihed for ulven.

Fanges en ulv levende i saks, piner finnen den paa alle
optænkelige maader, særlig hvis den har gjort stor skade.

Ulven parrer sig i februar og faar i slutningen af mai (5 til
7 unger.

Gaupe (felis lynx) er der neppe i Finmarkens amt. Den har
sin nordgrændse i de midtre dele af Nordlands amt; i Tromso
amt skal en gaupe være skudt i Nordreisen. Finnerne kalder
gaupen albas, og da den i Pasvik har særnavnet kris, turde det
hænde, at den forekommer i Sydvaranger.

Om gaupen forekommer i Finmarken, er den ialfald et
sjeldent rovdyr der.

Hæv (vulpes vulgaris), paa finsk rieban, forekommer jevnt over
hele amtet undtagen paa enkelte øer. Den efterstræbes meget
og tages helst med stryknin.

Der skjelnes i Koutokeino mellem dçlla-rieban, som betyder
ildræv, gplle-rieban, guldræv, som er en sort ræv med skinnende
haar, ranes rieban, graa ræv, rissta-rieban, som betyder korsræv,
Cappis rieban, sort ræv, cuörre-rieban, sølvræv og vilgg’is rievan, som
betyder hvid ræv.

Ræven findes det ene aar i mængde, medens man næste
vinter kan gaa milevidt uden at træffe et eneste rævespor. Dens
tilstedeværelse staar i forbindelse med de millioner lemæn og
mus, som er paa vandring.

I Alten er baade den almindelige ræv og fjeldræv (fjeldrakke)
hyppig, og der fanges endel aarlig.

Det heder, at der er ikke lidet ræv paa Sørøen, og spor af
deil er heller ikke sjeldne. Der fortælles, at for en
menneskealder siden skal den, uvist af hvilken grund, have været ført
over paa Sørøen. Senere er baade hare- og rypebestand gaaet
betydelig ned.

P. Harboe beretter i 1725, at der ikke var ræv paa Sørøen.

Havø var efter Lillienskiohl «bekjendt af de sorte ræve, som
ofte derpaa falder».

«Udj forige tid maatte de soorte till Kongens tieneste op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free