Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
FINMARKENS AMT.
kiøbes, effiter protocollens udvis aff d. 25 May 1653, mens nu
meere till Ryssens Kiob affvandrer.»
Ræv forekommer særdeles hyppig i Tanen herred. Der fanges
aarlig en hel del.
Det heder, at der er meget ræv i Lebesby og Polmak.
I Vardø fanges baade hvid ræv og rød ræv.
I 1886—90 er udbetalt præmie for 4 200 ræve og i 1891
—95 for 4 460 og 1896—1900 for 5 894.
Ræven parrer sig i Finmarken sidst i februar og forst i
marts; den føder 3 til 8 eller 9 unger.
Melrakken eller fjellrakken, hvidræven (vulpes lagopus) kalder
finnerne njalla.
I Koutokeino skjelnes mellem ranes njalla, som betyder graa
fjeldræv, rappis njalla, sort fjeldræv, det vil sige blaaræv og
viiggis njalla, hvid fjeldræv.
Fjeldræven hører hjemme i høifjeldet og polarlande. Den
er den talrigeste af alle polare rovdyr og forekommer lige til
Nordkap. For sin hvide vinterpels bliver den efterstræbt. Af
større værdi er de blaagraa eller næsten sorte varieteter
(blaaræv), som undertiden forekommer af denne art.
Bjørnen (ursus årelos) har temmelig stor udbredelse i
Finmarkens amt, men den gjør ikke synderlig skade. I det hele og
store er den vel i aftagende som overalt i landet. Der er skudt
i femaaret 1886—1890 4, i 1891—95 1 7 og i 1896—1900 10
stykker.
Finnernes sædvanlige navn for bjørnen er guovcca.
Men desuden har finnerne ikke mindre end 30 navne for
bjørnen som aggja, bedstefar, gamling, akko, bedstemor, i
Koutokeino muödda-addja, som betyder gubben i mudde eller pels o. s. v.
Om bjornens udbredelse kan oplyses: Bjørnen kan ikke
siges at være almindelig i Alten, skjønt her er visse trakter, hvor
den aarlig fældes; man kan regne, at en bjørn fældes hvert andet
eller tredje aar i Alten. I mai maaned, naar den forlader hiet,
bestaar dens væsentligste føde i renkalve. Den kan undertiden
formelig fraadse i disse. Paa buskapen gjør den sjelden nogen
skade, skjønt der jo ogsaa her gives enkelte ondartede bjørne.
Bær, ogsaa rognebær, naar disse modnes, er dens yndlingsføde
om høsten.
Den forekommer i Alten herred paa nogle steder, f. eks. i
Vesterdal, Trangdal og om Avccejavrre.
I Talvik er bjornen noksaa almindelig omkring Langfjorden
og navnlig opover Baagnelvdalen, hvor den undertiden gjør
skade.
Den forekommer i Lebesby, og efter finnernes udsagn ofte i
Kistrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
