- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
505

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DVREI.IV OG JAGT.

505

Den graa fluesnapper (muscicapa ficedula) er iagttaget i Alten,
Porsanger og i Sydvaranger, hvor den ruger.

Den sorte og hvide fluesnapper (muscicapa atricapella) gaar ogsaa
helt til Østflnmarken, men er ikke almindelig.

Hængetiten eller den nordiske meise (parus borealis) er
almindelig og er standfugl. I skogene i Alten er der hele vinteren
flokke paa 3 til 5 stykker, men den er ikke i saa store skarer
som i Nordland.

I)en er finmarksboernes talgokse og kommer om vinteren
ind til husene for at hakke talgen af de udenfor stabburene
ophængte renstege. I Sydvaranger er den sjelden.

Den heder paa finsk gacce-biettar.

Finmeisen eller sibirisk meise (parus cinctus), paa finsk gaccip,
er standfugl i Tanadalen, Altendalen, i Sydvaranger og i andre
furuskoge i Finmarken. Den er den hyppigste meise i de
høit-liggende birkeskoge.

Finmeisen er den almindeligste meise i Finmarken og
kommer i alle de dele af Finmarken, som har skog, fra de fjorde,
hvor birken er eneste skogdannende træ, til de indre, mere lune
dalstrøg, hvor skogen bliver blandet eller overveiende bestaar
af furu.

Dens rette hjem er de arktiske egne af Europa og strækker
sig mod øst til Jenisei. Mod syd gaar den i Norge lige ned til
Tønset. I Finmarken lige ved Ishavet er den standfugl.

Hele høsten og vinteren streifer den om i smaapartier paa
4—5 stykker; den er som alle meiser en selskabelig fugl og
indfinder sig gjerne ved den kolde aarstids begyndelse omkring
boligerne, hvor den lever af affald paa slagtepladsene og af det
udhængte kjød.

Blaameisen (parus caeruleus) er iagttaget i Finmarken.

Kolmeisen eller kulmeise (parus ater) er iagttaget i
Sydvaranger.

Kjøtmeisen, talgoksen eller tertiten (parus major) er i Finmarken
en sjelden gjæst. Den er seet et par gange midtvinters i Alten.
Den forekommer sjelden i Sydvaranger, hvor den ruger. Den er
ellers ikke kjendt nordenfor Saltdalen.

Ladesvalen, laavesvola (hirundo rustica) hækker i regelen ikke
i Finmarken, men den er iagttaget ved Hammerfest, i Alten, i
Svanvik i Sydvaranger. Engang er den iagttaget hækkende
ved Vardø. Den kommer sidst i mai og først i juni. En enkelt
svale er seet saa tidlig som 3dje mai.

Sandsvola eller jordsvalen (cotile riparia) ruger helt til grændsen;
den er almindelig langs Altenelven op tjl Koutokeino. Den
kommer i første halvdel af juni. Den hækker i sandmælerne, men
ikke i store kolonier. Undertiden borer den horizontale gange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free