Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
Hortulanen (emberiza hortulana) er yderst sjelden i
Sydvaranger, men den ruger der.
Snefitingen, snjotiting eller snespurven (plectroplianes nivalis) ruger
almindelig paa fjelde, saavel paa øerne som i det indre. Den
opholder sig om vaaren kortere eller længere tid nede i bygden, men
ikke i saa store masser som i Nordland. Den er seet først i april.
I Sydvaranger kommer den i store flokke tidlig om vaaren
og sent om høsten og ruger enkeltvis ude ved havkanten. Den
er her iagttaget sidst i marts og først i april.
Snefitingen soger om vaaren, naar de første snebare flekker
viser sig, hen paa dyrkede marker og til husene, især hvis det
er langvarig frost. Den bliver der et par uger, hvorefter den
forsvinder for at komme igjen forst i oktober, naar der er faldt sne,
hvor den da i en eller flere uger søger hen til de samme steder.
Finnerne kalder snetitingen allap.
Finspurven (plectrophanes lapponicus) kommer regelmæssig om
vaaren i storre eller mindre flokke paa de snebare marker sidst
i mai. Den ruger i de indre dele af Finmarken, sjeldnere paa
øerne. Den er indvandret fra øst og bebor lyngmarkerne og
vidjekrattene. Finnerne kalder den ruoSsa-allap.
Graaspurven (pyrgitta domestica) naar i Finmarken til Øksfjord,
men synes forøvrig at mangle i Finmarken.
Pilfinken (passer montanus) ruger helt til Østfinmarken; den
forekommer almindelig i Alten, men ikke synderlig talrig. Den
har været bosat i Vardøhus fæstning; i Sydvaranger er den
sjelden. Den overvintrer i Finmarken.
Bjergirisken (linota fiavirostris) forekommer spredt og periodisk
op til Finmarken.
Grønirisken (chloris chloris) er truffet en enkelt gang ved Bossekop.
Bogfinken (fringilla coelebs) er funden hækkende i
Sydvaranger, den forekommer i Alten, men ikke talrig. Den er seet
sidst i mai og først i juni.
Bergfinke (fringilla montifringilla), paa finsk vintan, ruger helt
til Østfinmarken i birkeskogene ned til havet. Den kommer sidst
i mai og forsvinder sidst i september.
Graasisik (linota linaria) er talrig forekommende i Alten og
fuldstændig stationær. Den er ikke alle aar stationær i
Sydvaranger, idet den enkelte vintre mangler. Graasisik heder paa
finsk ubmol-cicas, som betyder birkeknopspurv.
Dompapen (pyrrhula europaea) er ikke synderlig talrig, men
synes at være stationær i Alten. Den er iagttaget i Sydvaranger.
Karminspurv (carpodacus erythrinus) er ikke sjelden i
Østfinmarken langs Tana, hvor den er fundet rugende i Polmak.
Konglebiten (pinicola enucleator) er nær beslægtet med
kors-næbbene, hvilke den ogsaa ligner i farve og udseende. Kongle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
