Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
FINMARKENS AMT.
biten forekommer spredt i kratskogene langs Finmarkens elve;
om hosten drager skarerne mod sj-d og fanges ofte flokkevis
blandt kramsfuglene paa vore sydlige lavlande. Den er en af
de vakreste fugle og bygger sit rede i birkeskogen.
Konglebiten er delvis stationær i Sydvaranger.
Den hvidvin f/ede korsnæb (loxia leucoptera), der hækker i
Nordrusland, er iagttaget under trækket i det sydlige Norge.
Grankrossnæb (loxia cvrvirostra) er seet en enkelt gang i
Øst-finmarken. Finnerne har imidlertid navn paa den og kalder den
hat ak-lodde, hvilket betyder konglefugl.
Stær eller stare (sturnus vulgaris) er enkeltvis skudt i
Øst-finmarken; den indfinder sig i Alten nogenlunde regelmæssig om
vaaren. Enkelte hækker undertiden. Den er seet i Alten 20de april.
Lavskrikja eller raudskrikja, i Alten raudkjuksa, finsk guovsak
(perisoreus infaustus), ruger i Finmarkens indre dele; den er meget
almindelig i furuskogen og er stationær, idet den træffes om
vinteren i smaaflokke paa 3 til 5 stykker.
Skjæren (pica pica) bygger sit rede op under hustagene paa
Gjæsvær ved selve Nordkap, da der her er liden tilgang paa
redematerialier, hjælper den sig med, hvad den kan finde,
saaledes med tørrede rygben af fiske, skeletdele af alker og andre
sjøfugle. Den er almindelig i Alten, og endnu ved fjeldstuen
Gargia, 33 km. fra sjøen, klækker den sine unger. I
Sydvaranger er den stationær, men faatallig. Skjæren heder paa finsk
ruossa-garanas, russe-kraake.
Skogskriken (garrulus glandarius) er iagttaget en enkelt gang i
Sydvaranger.
Ravnen, ramnen eller korpen (corvus corax) ansees overalt som
en skadefugl; den stjæler, hvor den kan komme til, fugleeg og
unger, og hakker ofte paa den til tørring udhængte fisk, saa at
den falder af hjelden og fordærves. Den er stationær og
forekommer i stort antal paa øerne. Den fører om vinteren næsten
et sjøfugleliv, idet den opholder sig ved stranden og lever af
sjødyr.
Den heder paa finsk i Sydvaranger buldan, ellers bnldogas,
ogsaa garanas.
Indtil udgangen af 1869 udrededes der i Finmarken en i
1861 fastsat præmie for udryddelse af ravn, stor 20 øre pr. stykke.
Man vilde derved beskytte fiskehjeldene samt eg- og dunværene.
Der blev ogsaa i aarene 1861—69 udbetalt præmier for henved
8000 dræbte ravne. Senere mente man, at den skade, ravn gjør,
er ringe imod den skade, som gjøres af kraaker, skjærer og mus,
men man vovede ikke at følge konsekvenserne saa langt som til
alle de fugle, hvoraf skade kan paavises. Præmie for ravn blev
senere ikke udbetalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
