Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
FINMARKENS AMT.
Stenfalken eller dvergfalken (falco aesalonj heder paa finsk
cicaS-falle, som betyder spurvefalk. Den er næst fjeldvaagen den
hyppigste rovfugl i Sydvaranger.
Vederhauk, vindhauk, vederstillar, sparhauk (circhneis tinnunculus)
ruger regelmæssig baade i Nord- og Sydvaranger og er bemærket
ved Nordkap.
Hanken, hønsehøgen eller duehøgen (astur palumbarius) er
almindelig og delvis stationær.
Finnerne kalder den goappel-falle.
Spurvehøgen, sporvehauk (astur nisus), paa finsk ditte,
forekommer rugende endog i Østflnmarken.
Honsehøgen og spurvehøgen er mer eller mindre stationære
i Finmarken; de hører til de skadeligste rovfugle. Hønsehøgen
tager de nyttige vildtsorter, saasom harer, og desuden fjærkræ.
Fjeldvaagen, sjøvaak, snjovaak, skitvaak (buteo lagopus), paa finsk
biekkan, er meget talrig og den almindeligst forekommende rovfugl.
Ørnen eller are (aquila chrysaetos) er sjelden i Finmarken.
Den dræber og fortærer tamrenens kalve.
Ørn heder paa finsk goasskem.
Landørnen heder njoammel-goasskem, der betyder hareørn.
Sjøørnen, havørnen (haliaetus albicilla) svæver over fuglebjergene,
hvor den finder rigelig næring. Den hækker for eksempel i
Alten, hvor den er forholdsvis talrig, og paa flere steder ved
kysten.
Fiskeørnen, fiskegjod (pandion lialietns) heder paa finsk ciefca
eller guölle-falle, som betyder flskefalk; den er meget almindelig,
og anretter skade paa fisk i elve og fjeldvande. Man har seet
den slaa ned efter en voksen tiur paa spil.
Af duerne er iagttaget i Finmarken:
Skogduen (columba oenas), der hidtil ikke er observeret
nordenfor Inderøen; den er fanget ved Tsjoalbmejavrre i 1903.
Turtelduen (columba turtur) er skudt i Talvikbugten og flere
gange ved Varangerfjorden. Den er en tilfældig gjæst.
Af hønsefuglene er der i Finmarken:
Fjeldrypen, fjellrjupa (lagopus mufus) er almindelig.
Finnerne kalder den giron.
Lirypen, lidrjupa, dalrypen, skogrjupa (lagopus lagopus), paa finsk
rievsak, er i Finmarken en flytfugl. Den optræder til en tid i
mængde og kan saa pludselig forsvinde, uden at altid aarsagen
lader sig paavise. Det ene aar kan der vrimle af ryper, medens
man det næste neppe træffer en. Finnerne paastaar, at naar
rypen om vinteren sidder meget i birkekrattet, saa er det tegn paa,
at den befinder sig paa vandring. En eiendommelighed ved
Finmarksrypen, som staar i forbindelse med dens vandringer,
eidet, at den om sommeren gjerne holder sig paa mindre, krat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
