- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
518

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

518

FINMARKENS AMT.

ogsaa i Østflnmarken. Hos denne art ruger hannen ud ungerne.
Den heder paa finsk havggelodde og stuora-coavco.

Tranen eller trana (grus communis) er meget sjelden; den er
skudt i Østflnmarken og ved Transfordal i Alten en enkelt gang.
Den er fundet hækkende i Øvre Pasvikdal i Sydvaranger. Tranen
heder paa finsk guorgga.

Bleshøua eller sothona (fulica atra) er skudt i Østflnmarken,
hvor den siges at være fundet rugende.

Svømmefuglene optræder i Finmarken med mange arter og
enkelte arter med et uhyre antal individer.

Graagaasen (anser anser) er hos os udelukkende en kystfugl,
der ruger paa holmer langs hele kysten op til Finmarken. En
stor koloni findes paa Tamsø i Porsangerfjord, hvor aarlig flere
hundrede eg indsamles, og hele flokke af unger opdrættes.
Derhos hækker den i mængde paa Aarøen. Den hækker i midten
af mai og sees ogsaa i store flokke om hosten. I Østflnmarken
sees den mest om vaaren.

Sædgaasen (anser segetum), paa finsk öuönja, hører blandt de
andefugle, der har tilhold i naaleskogene. Høst og vaar trækker
den gjennem landets indre dele for at ruge i skogtrakterne og
ved de hoiere liggende vande, omtrent fra Røros af og nordover
langs rigsgrændsen op til Finmarken. Den er meget almindelig
ved vandene i de indre dele af Finmarken.

Blesgacis (anser albifrons) ruger sandsynligvis aldrig i Norge.

Fjeldgaasen eller finmarksgaasen (anser erythrojms) er knapt
større end en tam and; den er vidt udbredt i det indre af
Finmarken. Om vaaren fanges den i ikke ringe mængde i
Sydvaranger.

Finmarksgaasen heder paa finsk galbenjun-ciwnja, hvilket be
tyder kalvenæsegaas. Den kaldes ogsaa gilljo, som betyder en
brøler. Finmarksgaasen er af østlig oprindelse og bebor især
smaaelvene omkring Varangerfjorden. Den synes at foretrække
bække med mudrede bredder og lergnlt vand, især hvor disse er
omgivne af tæt krat; her jager finnerne den med hunde i
fældetiden, da de gamle ganske mister evnen til at flyve, og bringer
hele familien med de endnu ikke flyvedygtige unger hjem til
gaarden, hvor de snart bliver tamme, og om høsten maa lade sit
liv som andet fjærkræ.

Gaulen eller ringgaasen (branta bernicla) kommer i slutningen af
mai maaned, i regelen omkring den 27de, fra havet ind under Norges
sydkyst i store skarer; i snorlige linjer og tæt over vandspeilet
følger den kysten nordover uden at standse synderlig underveis
lige op til Nordkap, og stryger saa videre ud i det aabne
Ishav-for først at ruge ved Spitzbergens, Novaja Semljas og Franz
Josefs lands kyster. Fangstmænd har paa Spitzbergens nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free