- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
519

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

5 1 3

side seet den trække videre ud over snehavet for at søge op til
endnu nordligere, ukjendte øer. Om hosten foregaar
tilbagetrækket mere uregelmæssig; men er vinteren streng, saaledes at
Østersjøen, deres fornemste vintertilhold, fryser til, soger en del
atter op under Norges kyster, og disse kan holde sig her, indtil
vaaren atter driver dem mod nord.

Den hvidkindede gaas (bernicla leucopsis) ruger undtagelsesvis
i Norge.

Svana eller svon, sangsvanen (cygnus musicus) hækker ved
fjeldvandene og opstabler sit vældige rede paa en holme i de øde
elve og vande langs russegrændsen. Finnerne kakler den njukca.

Bugge skriver i en beretning om Koutokeino:

«Nogle faa svaner have indfundet sig paa Koutokeinoelven
ved dens smaa huller og aabninger nylig for min bortreise den
19de marts.»

Lillienskiold skriver om svanen:

«Fischer ey mindre sit tilhold ved disse Nordische-stæder
helst dog ved den Østenhafske side, huor den for sin Ham aff
Finnerne dis haardere efftersættis, oe ellers brugis hos Ryssen for
en Delicatesse udj deris spise.»

Paa de øvre indsjøer i Pasvikelven er svanen ikke sjelden,
og den samler sig der især om høsten i store flokke og holder
sig der, saalænge våndene er isfri. Ved Tsjoalbmejavrre pleier
enkelte svaner at komme allerede i marts.

Dvergsvanen (cygnus minor) ruger aldrig i Norge.

Dverggaasen (cygnus beivickii) er en østlig form, som af og til
besøger Finmarken.

Straaand, stjertand, spirand, spidsanden (anas acuta), paa finsk
vuojas, ruger i Finmarken og er nogenlunde almindelig.

Saurand, putand, krikand (anas crecca) ruger mest i elve og
indsjøer og er ganske almindelig. Den heder paa finsk ciksa.

Stokanden, aakerand, blaahals, grasanden (anas boscas) heder paa
finsk duörsse, i Koutokeino ruksis-vuojas; den er meget almindelig;
den er seet i de aabne strømfarer i Altenelven sidst i marts, og
paa fjordene i Sydvaranger forekommer den flokkevis i
isløsningen.

Topanden (fuligula cristata), paa finsk vuokta-fietta, ruger hist
og her og sees oftest i Varangerf jorden om høsten; den antages
at ruge i Sydvaranger, ialfald ruger den i Enare.

Blesanden eller brunnakken, raudnakke (anas ptenelope), paa finsk
snartal, ruger i skjærgaarden, men er ikke almindelig i Alten,
men vel i Sydvaranger.

Svorta, sadelsvorta (oidemia fusca) ruger ved høiere liggende
indsjøer. Hannen sees i smaaflokke inderst i Altenfjorden hele
sommeren udover. Den heder paa finsk skoarra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free