Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
FINMARKENS AMT.
Kulnæbsvorta eller sjøorre (bidemia nigra), paa finsk njurggo,
er almindelig og ruger ved sjøen og ved vande helt til grændsen.
Havelle, trodførar, aanglemakar (clangula glacialis) er særdeles
almindelig og sees allerede i april langt oppe i Altenelven, hvor
strømmen gaar aaben. Den ruger ogsaa i Østfinmarken. Havellen
kalder finnerne ay>/a eller hai/t/a.
Berganden (fuligula marila) ruger i Østfinmarken, den heder
paa finsk fietta.
Islandsk kvinand (clangula islandicum) er skudt et par gange
i Østfinmarken.
Stellers and (eniconetta stelleri) er en østlig form, hvis han bærer
en broget dragt, der straaler i silkeglands med grønne, hvide og
sorte farver; den besøger aarlig flokkevis, især om vinteren,
fjordene i Østfinmarken, fornemmelig Varangerfjorden; om sommeren
viser den sig ogsaa udenfor elvemundinger lige til Varangerfjorden.
Den er ikke funden rugende i Finmarken, men vel paa Henøen
paa russisk omraade ikke langt fra den norske grændse. Stellers
and heder paa finsk savja-havdda, ferskvandsedderfugl.
Kvinand, sjorand, skjær and (clangula glamion), paa finsk coadge,
er ikke paa langt nær saa talrig som foregaaende, men er
udbredt overalt.
For kvinanden hænger finnerne op store rugekasser i træerne
ved elvebredden, og heri lægger hunnen sine eg, som senere
borttages med dun og alt. Sædvanlig lægger den sine eg i et hult
træ, en mærkelig rugeplads for en and.
Edderfuglen, æd eller ær (somateria mollissima) er meget
almindelig og hækker talrig paa dunværene. Den sees ofte i store
flokke paa sjøen.
Om denne fugl skriver Lillienskiold:
«Wel den nøtteligste, som ey mindre udj antal hielpelig
fugell ved disse stæder. Huad fugel bevarer sine æg udj blødere
sæng end denne? Hun kiædes ey alf at værpe, naar hendis
første æg berøffvis. Oc kand hun med hendis Kiød, dun oc æg
stoppe dis fleris appetit, som det efftersøger. Hanfuglen som
med en sort oc liuid fugleham offverklædet, er en trofast vægtere
offver sin Magis Leye, som aldelis er brun aff sin farfve. Udj
Porsanger, Henø, Tamsø, Sørø, Rolso oc Kielnio er denne fugels
store tilhold, huorfor dis flere stæder ved Commissionen fredlyst.
Dog ved Finnen samme fugel med anstillede snarer udj
strand-brædden for dis mindre bruit, at oppasse.»
Paa de fredede holmer klækker edderfuglen i stort antal.
Paa Tamsøen i Porsangerfjorden ruger vistnok et par tusend par.
Mellem lyngen eller i det tætte birkekrat ligger lier hunnerne
paa de store, graagrønne eg, omgivne af den brusende dunvæg.
Ofte slaar edderfuglen sig ned ved beboede huse, ja selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
